Det stod i regeringsgrundlaget

Så blev der (endnu en gang) vedtaget en ny lov for folkeskolen.

Nu skal alle skoler bruge test, som er besluttet på Christiansborg. Kommunerne pålægges at udarbejde kvalitetsrapporter, hvor resultaterne af de nationale test er hovedhjørnestenen. Politikerne på Christiansborg har bestemt, at alle elever skal have elevplaner, uanset om forældrene og lærerne ønsker det. Vi får en ny styrelse til at vurdere folkeskolens kvalitet og udvikling. Vi har fået ny formålsparagraf, som partierne ikke er enige om hvad betyder.

Men de fleste politikere giver vel nærmest udtryk for, at der ikke er sket nogen indholdsmæssig ændring i forhold til den gamle formålsparagraf, der i øvrigt var både præcis og forståelig. Og endelig indeholder loven flere timer i historie og dansk.

Hvorfor disse ændringer? Den officielle begrundelse er dårlige Pisa-resultater. Man må imidlertid befinde sig langt fra et klasselokale, hvis man tror, at ovenstående bureaukratiske tiltag giver bedre undervisning i naturfag, hvor Danmark ligger dårligt i Pisa. Tænk, hvis naturfagene i stedet blev et fælles indsatsområde, hvor man lagde et uddannelsesprogram, der sikrede, at langt flere af lærerne, der underviser i fagene, har de nødvendige faglige forudsætninger, sikrede videnspredning på skolerne ved at opbygge stærke faglige miljøer på skolerne med særlige resursepersoner på området og opprioriterede brugen af ministeriets fagkonsulenter for at understøtte videnspredning mellem skoler og kommuner. Det er kun et lille udpluk af de forslag, som DLF præsenterede for politikerne for mere end to år siden. Jeg tror faktisk, at alle vil give mig ret i, at disse tiltag ville have styrket fagligheden i folkeskolen. Hvorfor blev de så ikke gennemført? Svaret er enkelt: De stod ikke i regeringsgrundlaget. I stedet fik vi en national test i fysik/kemi efter 8. klasse, og kommunerne fik et pålæg om at udarbejde en rapport om, hvordan eleverne klarer sig i denne test.

DLF har i høj grad accepteret regeringens officielle målsætning om at styrke fagligheden, men muligheden for dialog var ikke til stede. Facit var på forhånd givet i regeringsgrundlaget.

Vi fik ikke en styrkelse af undervisningen, men vi fik nogle nye styringsinstrumenter, der desværre risikerer at indsnævre skolens opgave mod den lille del, der måles centralt. Fremover ønsker vi en dialog om, hvordan vi styrker mulighederne for god undervisning ude i klasselokalet.

»DLF har i høj grad accepteret regeringens officielle målsætning om at styrke fagligheden, men muligheden for dialog var ikke til stede«