Det smager af censur

Folkeskolens formningslærere udgiver et blad, der hedder 'Billedpædagogisk Tidsskrift'. Det er trykt på fint papir, der er mange gode artikler, og der er anmeldelser af bøger og andre tiltag, der vedrører børn og kunst.

Derfor er det mærkeligt, at tidsskriftet, der jo netop drejer sig om børn og kunst, ikke nævner 'De unges Kunstkreds' med et ord. Kredsen begyndte som en forening, der blev skabt for at bygge bro mellem kunst og ungdom, en forening, der ville have kunsten hjem på elevernes egne vægge. Det var i virkeligheden den første kunstforening for skoleelever. Senere blev en gren af den omdannet til et non-profit forlag med det samme formål. Forlaget har indtil nu udsendt seks årgange med kunst. Vi startede med Palle Nielsen. Han blev efterfulgt af andre fine danske kunstnere, men til trods for, at vi fik rosende omtale fra kunstnerne selv, fra skolerne og fra aviserne, kom der ikke en linie i 'Billedpædagogisk Tidsskrift'. De fik alle årgangene tilsendt som anmeldereksemplarer, og også fra anden kompetent side fik de en henstilling om at bringe noget om vort tiltag, men nej. Ikke en linie.

Om kunstmapperne skrev Folkeskolen i 1993, nummer 46, blandt andet følgende:

'Savner du materiale - og måske lidt erfaring - for at kunne undervise ordentligt i kunst? Så var det måske en ide at rekvirere nogle kunstmapper fra non-profit forlaget 'De unges Kunstkreds'. Mapperne indeholder grydeklart undervisningsmateriale i form af store, flotte plakater og reproduktioner med tilhørende kommentarer, som gør det muligt for eleverne at lære kunstens lille tabel.'

Det klæder ikke 'Billedpædagogisk Tidsskrift', som tilmed får støtte fra Undervisningsministeriet, at drukne dette initiativ i en tavshed, der smager af censur.

Poul Svensson

Frøslev