Det sjette institut

Her i huset blev rektor Lars-Henrik Schmidts redegørelse i Folkeskolen nummer 22 for institutopbygningen på Danmarks Pædagogiske Universitet et af pinsens morsomste tidsfordriv. Vi udformede en quiz under overskriften 'Hvad mener manden?', hvor deltagerne skulle besvare spørgsmål af denne type:

– Hvad er 'læringsadfærd'?

– Hvad er en 'inklient'?

– Oversæt 'den pædagogiske intervention processerer den ansatte og den indsattes mellemværende' til dansk normalprosa

– Forklar betydningen af udsagnet 'her er spørgsmålet, om differentiering skal differentieres'

– Hvad er 'skolering'?

– Hvordan kan en tværfaglighed 'abonnere på en saglighedstvang'?

– Findes flertalsformen 'fagligheder' på dansk?

At det ikke var muligt at opstille en entydig facitliste, gjorde kun quizzen ekstra underholdende.

En af deltagerne var overbevist om, at rektoren havde krypteret sit manuskript for at sikre, at Echelon ikke skulle stjæle hans tankegods – og at Folkeskolenikke besad den rette nøgle til at lukke det op. En anden var lige så overbevist om, at teksten var udformet for at dokumentere, at Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, har eneadgang til særlige visdomskilder og derfor er alle sine bevillingskroner værd. . . men hun er nu også altid så skeptisk.

En tredje mindede om, at DPU jo ikke skal uddanne skolelærere, men de kandidater og ph.d.'er, der skal fortælle skolelærerne, hvordan forskerne i øjeblikket forestiller sig, at tingene måske hænger sammen.

Et var de alle tre enige om: Rektor har overset behovet for det sjette og måske vigtigste institut, Instituttet for Pædagogisk Semantik og Stilistik – cand.pæd.ling.-uddannelsen. Er der noget, skolen har brug for på dette felt, er det eksperter, som kan transskribere de fem øvrige institutters resultater og teorier til meningsfuld og læsbar dansk sagprosa, som den blandt andet bruges af folkeskolens frontkæmpere.

Helt fortræffeligt vil det være, om det sjette institut tillige kan tolke de praktiserende børneunderviseres aktuelle behov i en form, som rektors fem institutter kan forstå og respektere. I så fald synes der i det mindste at være en mulighed for, at DPU kan bidrage til skolens udvikling med andet og mere end luftguitar fra sidekulissen.

Niels Holst

Jystrup