Spørgsmålene hober sig op, men hvornår har de ikke gjort det? Mit lærerliv har været fyldt med ubesvarede spørgsmål og heldigvis. Jeg kan gennem mit efterhånden lange lærerliv tilkalde mig en "klog" lærersætning: "Svar afføder spørgsmål" - det er slet IKKE sådan den "kloge" lærersætning er fomuleret og jeg husker intet om hvorfra jeg har stjålet den ... jeg kunne have googlet den og virker super smart og ord-klog, men kan vi bruge den meget forsimplet ugave i den nye skole, vi alle skal facilitere? ... vil det være muligt at fokusere på spørgsmål fremfor svar og hvor vil fag-faglige bærer os hen med dette? ... jeg aner det ikke, men det er da et spørgsmål værd, tænker jeg. Jeg er parat … er man så klar … jeg ved det ikke ... jeg bekymre mig ikke om det. Jeg ser mange udfordringerne, dem er jeg IKKE blind for – jeg kunne bruge MANGE spalter på at ridse dem op, men bare tanker dræner mig for energi.
Maskinen skal i gang, vi tager IKKE vand ind, men om vi sejler den i ”rette” havn, aner jeg ikke … vi skal evaluere og justere kursen … måske ændre det hele …. jeg ved det ikke og jeg trives med det uvisse … jeg trives med finde kursen undervejs og gad vide om det fag-faglige niveau, jeg skal være garant for, er i orden … det må tiden vise - vi kan ikke søsætte dette udviklingsprojekt og fastholde det fag-faglige niveau, vi har kendt til - vi skal have tid til ændrineger .. jeg sejler mod nye horisonter, jeg ikke kender til?
Det sejler mod nye horisonter, jeg ikke kender til
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.