Det kan ske for os alle

Jeg kender ikke Johnny Pedersen, jeg kender ikke mere til sagen, end det jeg har læst på ”Folkeskolen”, men det overgår jo også filmen. Anklagen, sigtelsen, bortvisning og fyring. Virkeligheden er bare mere vild og voldsom, end man kan forstille sig som filminstruktør. Og hvor jeg ret hurtig glemte filmen, har historierne om Johnny Pedersen nu rumsteret rundt i mit hoved siden jeg læste den for snart tre uger siden. Det er så grum en historie.

For et stykke tid siden hørte jeg om en lærer, som tog en elev i at gemme sig på toilettet i stedet for at gå ud til frikvarter. Læreren holdt eleven tilbage. Da eleven kom hjem, havde historien udviklet sig, forældrene meldte læreren til politiet for vold, som læreren blev sigtet for. Her endte det hele heldigvis godt. Sigtelsen faldt, da der efter vidneudsagn ikke var hold i historien efter politiets mening. Ledelsen havde slået kold vand i blodet, læreren fortsatte med at undervise under hele sagen, som jurister på Danmarks Lærerforening i København havde overtaget og styrede med sikker hånd.

Men det stiller en masse spørgsmål.

Hvor ofte er der sådanne hændelser? Hvor ofte bliver en lærer anklaget/sigtet for overgreb af den ene eller anden slags? Hvor ofte går det lige så galt som i Johnny Pedersens sag? Og hvor ofte ender det hele godt, men dog med en anderledes bagage i rygsækken og ar på sjælen?

Hvor meget skal vi lærere passe på med nærkontakt med eleverne? Hvilke anerkendelser eller komplimenter kan vi give eleverne uden det går over stregen? Begge sager her var piger i 5.klasse. Hvorfor gør de det? Tror de selv på det?

Det kan lige så godt være dig som mig, der pludselig er i centrum for en ny sag.

Billede fra filmen