Det har været en underlig dag

Rovfuglen på billedet er en musvåge. De trækker i stort antal nordpå over landet i øjeblikket. I dag har jeg haft tid til at kigge efter dem, og de er deroppe, nordtrækkerne. Tranerne var der i forgårs. I tusindvis over Østdanmark.

Det har været en underlig dag, fordi jeg på en helt almindelig dag, ville have stået med pip i låget ved synet af disse fugle, der hvert år i denne måned melder forårets længe ventede genkomst.

I dag var anderledes. Jeg havde siddet hele formidagen ved skærmen. Jeg havde arbejdet ihærdigt med min nye bedste ven, Mr. Screencast. Jeg havde svaret på mails fra lettere forundrede elever og forældre, der ikke kunne komme på Aula, MinUddannelse og CFU. Jeg havde tjekket, om jeg var tilfreds med indholdet på min ugeplan. Så talte jeg med mine praktikanter, der ufrivilligt er kastet ud i disciplinen fjernundervisning. Det er selvfølgelig og at møde virkeligheden. I hvert fald virkeligheden nu og her.

Og så ventede jeg lidt på en besked på Aula, der ikke kom. Så gik jeg en tur med min datter og grundede over, om arbejdsdagen var forbi?

Det har været en underlig dag, fordi man er vant til energien fra klasserne og kollegerne. Man bliver mindet om, hvor stor en betydning selve samværet med klasser har for ens job. Jeg kan ikke bare sætte mig ned og lave administrativt arbejde. Jeg kan ganske vist lægge actionelementer ind på dagen og læse faghæfter, men det tager jo heller ikke en krig, Trods alt.

Det skal nok komme til at køre mere glidende, og jeg forsøger at forberede mig på, at dette næppe begrænses til to uger. Jeg følger pressemøderne, og forsøger at få overblik.

I morgen bliver forhåbentlig lidt mindre underlig. Jeg tror, jeg vil benytte lejligheden til at dykke ned i Skoletube- værktøjer, så længe den lidt udefinerede arbejdsdag står på. Man er et større vanedyr end som så.

Vejrudsigten ser fornuftig ud. Kig op, når du er ude. Husk kikkert. Der er fugle på himlen derude. De trækker upåvirket nordpå.