Det grundlæggende i reformen og den planlagte lockout

Vi har alle gået med en snigende fornemmelse af, at vores profession bliver undermineret og, at pædagogerne skal overtage lærerens arbejde og, at leg skal institutionaliseres helt ned i børnehaven, for det må kunne løse problemet med alle de unge mennesker der ikke lærer noget i skolen. Forkvaklet, udokumenteret og ikkeevidensbaseret lommefilosofi. Det udspringer af Antorinis personlige ønsker i den forstående reform. Følg linket og du kan læse kommentarerne fra bl.a. Erik Sigaard til folkeskolereformen fra tænketanken SOPHIA. Kommentarer som vidner om, at Antorini er godt igang med, at ødelægge lærerprofessionen og hele grundlaget for den danske måde, at udvikle selvstændige, kreativttænkende og demokratiske individer på. Vi bliver nødt til, at råbe vagt i gevær når en undervisningsminister ikke er mere vidende om professionen, hvad der foregår i skolen i dag, og hvad der er fundamentalt i et barns opvækst. Det er en skandale når børns frie leg skal institutionaliseres og, at lærerne skal fratages den del af deres arbejde som er en del af deres professionelle virke. Lærerne skal ikke være faglige statister der ikke har føling med børnenes ve og vel og pædagogerne skal ikke ind og lege med børnene eller lave aktiviteter for, at gøre skoledagen mere tålelig. Legen, samarbejdet, kreativiteten er allerede en integreret del af undervisningen ligesåvel som den faglige udvikling baseret på evidens er det. Det er ikke kun skolens skyld når der er børn der går igennem skolesystemet uden at tilegne sig de nødvendige færdigheder. De er ofte sårbare børn der vokser op i belastede hjem, eller på anden vis bliver syltet i systemet. Der er mange lærere der kan bevidne hvordan de utallige gange har forsøgt, at hjælpe disse børn. Det der sker er, at læreren tager til det ene møde efter det andet uden resultat eller, at læreren får besked på at ændre praksis vel vidende, at der skal sættes ind i hjemmemiljøet. Hvis vi skal ændre noget for disse børn bliver vi nødt til, at se på familiens situation i samfundet og hvordan denne har ændret sig i takt med samfundet udvikling. Ligesom vi skal se på hvordan vi behandler disse familier. Samfundets forståelse af de mest grundlæggende emotioner har ændret sig drastisk. Dette ses tydeligt i folks ændrede adfærd i trafikken, stigende antal af unge menneskers med depressioner, stigende antal programmer i fjernsynet med personers behov for selviscenesættelse og/ eller ekstrem adfærd osv. Vi har mistet det nære og søger det nære udenfor os selv. I virkeligheden skal vi danne vores børn med det nære, med filosofiske, kreative og idealistiske drømme og i de familier hvor dette har trange kår skal vi hjælpe dem på vej. Hvis dette skal lykkes bliver vi nødt til, at give de mennesker som arbejder med vores børn, både pædagoger og lærere, en platform at stå på. En værdighed om deres arbejde og vise en respekt for deres arbejde, for som den franske teoretiker Pierre Bourdieu skrev, så er skolen det vigtigste sted i vores samfund. Det overgår alle andre institutioner så som kirken, mosken, templet, militæret mm. for det er i skolen vi uddanner kommende ministre, embedsmænd, sanitetsarbejdere, sosu'er, sygeplejersker, professorer, tandlægen osv. Med andre ord, de kommende borgere der skal løfte dette samfund og lade det forblive et smukt og funktionelt demokrati. Følg nedenstående link og læs kommentarerne der sætter dette morads i et klarerelys

Nina R. kledal

Master i Professionsudvikling

spaecialundervisningslærer

kommentarer til folkeskolereformen fra SOPHIA - tænketank for pædagogik og dannelse

http://www.sophia-tt.org/userfiles/file/2012/Notat21.pdf