Af børn og. . . reklamefolk skal man høre sandheden! I bladet 'Markedsføring' 24. januar 2002 forsøger Stibo Media, der arbejder med forretningsannoncer for Folkeskolen, at vinde annoncørers interesse for 'en attraktiv, købelysten målgruppe på over 200.000 læsere'. Lærerne udnævnes til at have et stort økonomisk potentiale. Reklamelyrik underbygger storheden: 'Folkeskolelæreren – det glemte guld'. For 50.000 af Folkeskolens læsere spenderer mere end 15.000 kroner på rejser, og andre 100.000 over 7.000 kroner årligt på forsikringer.
Reklamekunsten er sammenblandingen af målgruppen lærere og læsere af Folkeskolen. For det er da tænkeligt, at folkeskolelærerguldet stammer fra en ægtefælle, der har økonomisk potentiale til at rejse til annoncens eksotiske rejsemål. Godt for dem! Og godt for Folkeskolens annonceprofil, hvis læserne reflekterer på sådanne. Lærerne danser bare ikke lønmæssigt om nogen guldkalv. Derfor virker sloganet komisk, ufrivilligt naturligvis, på læreren uden glemt guld.
Torben Thomsen
Aars
Svar
Annoncen i bladet 'Markedsføring' taler om Folkeskolens læsere – ikke kun om lærerne. Gallup/Index Danmark, som løbende måler bladet, fortæller, at vi hver uge har 206.000 læsere, selv om vi kun udgiver 86.000 eksemplarer. Man måler husstandsindkomst – altså også, hvad lærerens/skolelederens/konsulentens/skoledirektørens mand/kone/kærestetjener. Og man måler, hvad alle 'med-læserne': seminarielærere, politikere og andre skoleinteresserede læser. Og køber!
Tallene viser blandt andet, at bladets læsere køber meget mere skønlitteratur og går til mange flere koncerter end befolkningen som helhed. Og 'de unge pensionister' bruger for eksempel mange penge på forholdsvis dyre kultur- og temarejser.
Det vil vi gerne fortælle mediebureauer og potentielle annoncører.
Thorkild Thejsen
chefredaktør
Det glemte guld
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.