Det er på tide at lade resultater og produkter tale for sig selv

Jeg har tyvstjålet overskriften som et uddrag af de første par linjer i Emilie Palm Olesens fine artikel ”Tesfaye: Skolen skal være mere praktisk, men ikke for de skoletrættes skyld”.

For jeg synes det er spot on, hvad angår madkundskabsfaget og prøverne, som blevet diskuteret vidt og bredt i slutningen af sidste skoleår!

Er madkundskab for teoretisk?

Jeg starter skoleåret med at stikke hånden i hvepsereden…

Svaret: Nej!

For det er, hvad vi gør det til.

Prøven er stadig ny – giv den tid

Faget er, hvad vi gør det til.

Jeg er endnu ikke stødt på et punkt, hvor der står, at der skal være megen teori eller 50/50 vurdering af praksis og teori i Prøvevejledning (i så fald led mig gerne på vej…).

Jeg har sagt og skrevet det før, og siger det gerne igen; UVM har med de sidste redigeringer faktisk lavet en ganske fin og habil prøvevejledning.

Læs mere her: https://folkeskolen.dk/debate/har-du-set-den-opdaterede-proevevejledning-til-madkundskab/

Teori understøtter praksisfagligheden. Og teorien må altså heller ikke lade livet i al den politiske palaver, når vi diskuterer al det praktiske arbejde i folkeskolen. Vi må ikke glemme teorien i madkundskabsfaget – det er en balancegang.

Men den grundlæggende forudsætning for at lave en praktiskorienteret prøve er til stede ift. til det juridiske fra UVM.

Et muligt scenarie fra virkeligheden?

Hypotese, gisning, formodning eller gætteri…?

Problemet er således ikke teoriindholdet, Hr. Minister.

Det er økonomien (læs: se diverse rapporter for Madkulturen og Madtanken).

Er der måske for megen teori, fordi der ikke er økonomi til praktisk arbejde?

Jeg tror bestemt, det er her du skal lede, Hr. Minister.

Altså hvis faget ikke har råd til mad, kan vi jo altid slå op i en bog eller undervisningsportal. De koster næsten gratis… Og dog… Men jeg kender et anstændigt gratis sted

Praktisk arbejde og refleksion kan altså godt gøres på samme tid…

Jeg køber præmissen, at madkundskab skal være mere praktisk.

Vi skal, som madkundskabslærer, skabe grundlag for at vores elever kan reflektere. Og det kan man altså godt gøre i alle skolens fag – også de praktiske. Men at reflektere kræver en smule teoretisk baggrundsviden at reflektere på, ellers forbliver det bare floskler.

Og hvis der er noget den danske madkultur ikke har brug for, er det en flok nye unge borgere, som bygger deres madkultur på netop floskler.

Det må siges at være en usund madkultur i så fald.

Den ultimative udfordring – økonomi

Forholdene på vores respektive skoler er forskellige og kommunerne prioriterer uens.

Så kære Matthias Tesfaye; et bud kunne være, at du måske øremærkede penge til madkundskabsfaget?

Man kan ikke lave megen praktisk undervisning i madkundskab for 3-7 kroner. Det er i hvert fald ualmindelig svært at gøre spændende og motiverende.

Og hvad hjælper praktisk undervisning, hvis det er skide kedeligt…?

Fordelingen af teori og praksis i et fag kan ændres med et pennestrøg af diverse embedsmænd/damer og konsulenter.

At plædere for mere praktisk undervisning er fint, men der skal jo politisk handling bag.

Ord er gratis, handling koster…

Håber I alle har nydt ferien.

Madkundskabslige hilsner

Christian