Det er jo bare et specialiseringsmodul...

I den nuværende læreruddannelse har vi studerende 40 ECTS-point, som vi skal bruge til specialiseringsmoduler. I alt er uddannelsen normeret til 240 point dvs. 1/6 af uddannelsen består af de her moduler. Som navnet antyder, er specialiseringsmoduler tiltænkt som en mulighed for at vi kan specialisere os enten i dybden eller bredden i vores uddannelse. De findes i alle mulige former, farver og størrelser. F.eks. kan du på læreruddannelsen i Skive vælge alt fra ”Friluftslærer”, ”Inkluderende klasseledelse” til ”IT og animation”.

Og jeg kan love jer for at uddannelsesstederne kan finde ud af at beskrive dem, så den videbegærlige og nysgerrige studerende bliver helt varm om hjertet!

Jeg har aldrig haft et.

Hvorfor?

Fordi det er lykkedes mig at starte mit andet undervisningsfag i stedet for.

Hvorfor?

Fordi, det jo bare er specialiseringsmoduler. De skal bare overstås. De bliver ikke taget seriøst, og undervisningen afspejler sjældent beskrivelsen. De studerende kommer igennem uden at opfylde de formelle krav. De studerende nødes ikke til at tænke ud af boksen og gøre deres bedste. Hvorfor skulle man som studerende give det en ekstra skalle og gøre en indsats, når det tydeligvis er fint bare at skimme overfladen? Du skal jo nok bestå alligevel.. Og nej, som i mine andre indlæg handler det ikke kun om, hvad der foregår i Skive. Det er et problem i Aalborg, i København og på de andre læreruddannelser rundt om i landet.

Hvad er problemet?

For det første: Hvis der er noget, jeg ikke kan klare, så er det uddannelse, der bare skal overstås. Så er det jo ikke uddannelse. Så er det spild af tid.

For det andet: Hvordan kan vi tage vores elevers undervisning seriøst, når vi ikke tager vores egen seriøst? Hvordan kan I tage os som kommende kollegaer seriøst, når vi bruger 1/6 af vores dyrebare uddannelse på noget, der bare skal overstås?