Det er en skam

I Folkeskolen nummer 49/2002 lufter bladets leder sin utilfredshed med en Unicef-rapport. Lederen virker irriteret over fokuseringen på læsning og fremhæver i stedet delområderne 'evne til samarbejde' og 'problemløsning'.

Og så naturligvis, at eleverne er glade for at gå i skole.

Lederen minder mig om et indlæg, som jeg skrev i Folkeskolen nummer 20/1995 under overskriften 'Fodbold og læsning'.

Dengang drejede det sig om, hvorvidt det var vigtigst at lære eleverne en læseteknik eller at undervise dem i læseforståelse.

Nu er det vel gået op for de fleste, at det drejer sig om begge dele, samt at det ene ikke udelukker det andet. Jeg ville ønske, at vi snart kan læse et indlæg i Folkeskolen, hvor vi konstaterer, at det er vigtigt, at eleverne bliver gode læsere, samtidig med at de bevarer glæden ved at gå i skole, er gode til samarbejde og til at løse problemer.

Det er en skam, at vi i Danmark ikke kan finde fælles fodslag i dette spørgsmål: At begge dele er vigtige, og at det ene ikke udelukker det andet. At der godt kan være tale om et både-og frem for et enten-eller.

Status med hensyn til elevernes læsefærdigheder: Eleverne i 1.-3. klasse er bedre læsere, end de var for ti år siden, mens det omvendte er tilfældet i 8. klasse: De læser ikke så godt som for ti år siden. Men dengang gik kommentarerne blandt andet på, at det ikke var så galt med hensyn til 3. klasses 30.-plads, når blot den blev rettet op til en tiendeplads i 8. klasse. Men hverken det ene eller det andet er en naturlov - det kan jo godt være anderledes, end det er! I de sidste ti år har dansklærerne fokuseret kraftigt på en forbedring af læsefærdigheden i begynderårene, og dette er utvivlsomt en væsentlig del af en forklaring på, at eleverne nu læser bedre. Og når det er blevet sløjere på 8. klassetrin, er det utvivlsomt en del af en forklaring på dette, at der næsten ikke undervises i læsning på de ældste klassetrin.

Jeg er ikke i tvivl om, at eleverne på alle klassetrin kan blive bedre læsere, end de er nu, men forudsætningen - og her har vi erfaringer fra Projekt Danlæs - er, at de fem ansvarlige parter lever op til deres ansvar, og hver leverer sin indsats. Det drejer sig om kommunen, skolen, dansklæreren, eleverne og hjemmene. Hvis alle trækker på samme hammel, vil det lykkes - og vi vil ad åre være gode til både at læse, at være glade for at gå i skole, at samarbejde og at løse problemer. Til sidst et hjertesuk: Når det nu har vist sig, at der er sket store forbedringer i de yngste elevers læsefærdighed, mens det kniber mere på de ældste klassetrin - hvorfor kommer så timetalsudvidelsen i dansk på 1.-3. klasse? Efter min bedste overbevisning burde den ligge på 4.-7. klassetrin. Danlæs tyder på, at der læseundervises mindre efter 3. klassetrin, og Torben Weinreichs undersøgelser viser, at eleverne 'holder op med at læse, så snart de har lært det'.

I det mindste burde den næste timetalsudvidelse i dansk ligge på 4.-7. klassetrin.

Jørgen Christian Nielsen

Danmarks Pædagogiske Universitet