Det er en klar forbedring fra sidste skoleår

Jeg sad i en pause i går, og talte med min teammakker. Jeg påstår overfor hende, at hun i mat. på 5. årg., må kunne mærke en traditionel, men/og velfungerende lektiecaféen. Det nikker hun ja til og går videre med, at hun i indeværende skoleår, bare har oplevet manglende lektielæsning to gange på 5. årg. Det er en klar forbedring fra sidste skoleår - vi har den velkendte udfordring: Nogle elever har til alle tider lavet alt og mere til, andre elever forholder det sig anderledes med. I år har lektiecaféen fået en positiv skovl under de elever, der i en travl hverdag, har haft svært ved at overskue lektierne … hvis forældre af den ene eller anden årsag, som jeg IKKE skal gøre mig til dommer over, har haft svært ved at overskue lektierne.

I weekenden mødte jeg en tidligere teammakker fra et tidligere lærerjob. Jeg spurgte ind til opstart med reformen og ny arbejdstid. Da vi har været et team, kender jeg naturligvis hans tidligere arbejdstider, som jo (selvfølgelig) også var mine, så jeg tillod mig at konkludere, at dette år mht. arbejdstider, ikke er den store forandring. ”Det har du ret i”, svarer han, til min lidt hurtige konklusion og lægger til: ”Der har slet ikke været det samme pres på opstarten i år, som tidligere”. Jeg ser lidt undrende på ham, da jeg fra min tid som makker med ham, var vant til en lidt presset mand, der ville have absolut styr på alt - de af jer, der har læst mine tidligere blogindlæg, kan godt regne ud at dette til tider gav anledning til debat ;O). Han siger så følgende ”Jeg har i år ikke stillet noget flot op på papir, jeg har ikke taget noget arbejde med hjem, og jeg nyder IKKE at tænke arbejde hjemme ”.

… jeg vil ikke kommentere yderligt på denne sidste bemærkning, bare lade den hænge … jeg reflekterer stadig over den.