'Der er visse ting ved den muslimske kultur, som jeg ikke kan acceptere. Det må eksempelvis ligge fast, at vi i Danmark arbejder på arbejdspladser, og det kan ikke hænge sammen, hvis arbejdet skal afbrydes fire gange om dagen af bøn', siger statsministeren. Tilsyneladende i forsøg på at stjæle Dansk Folkepartis politik, mens mandaterne fosser ud af Galluptallene. Men Pia Kjærsgaard bliver aldrig tilfreds, hun vil blot trække synspunkterne endnu længere ud i populistiske forenklinger.
Det, der er brug for nu, er reelt arbejde for at klare de problemer, der er – og de problemer, der opleves. På arbejdspladser, i boligområder og på skoler. I arbejdsgiverkredse, erhvervsorganisationer og fagforeninger. Og i samarbejde mellem de berørte grupper. Det er det fællesskab, det siges, at Danmark er god til. Nu skal det bevises i praksis.
-th
Det danske fællesskab
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.