Det bornholmske fænomen

Birgit Christensen åbner i kommentaren i Folkeskolen nummer 35 for den kritiske, historiske diskussion om det bornholmske fænomen.

Det bornholmske fænomen er karakteriseret ved, at eleverne, der prøves i deres danskfærdigheder, i forhold til det øvrige Danmark leverer præstationer med tre matematiske karakteristika: maksimumværdien er ekstremt høj, andelen af svage elever er ekstremt lav, og gennemsnittet ligger højt.

Der er tre kilder, der fremviser dette fænomen. Offentliggørelsen af resultaterne i dansk retstavning ved folkeskolens afgangseksamen i 1978 har leveret data, der underkastet en matematisk analyse viser, at gruppen af svage stavere er på ti procent på Bornholm, mens den andre steder når helt op på 35 procent. Denne kilde tillader at konkludere, at det bornholmske fænomen kan påvises med hensyn til stavning for de elever, der havde nydt godt af bornholmske skolemiljøer i perioden 1967 til 1978.

IEA leverede to resultater med hensyn til danskfærdigheden læsning. Begge resultater støtter teorien om det bornholmske fænomen. Der er tale om elever, der har nydt godt af de bornholmske skolemiljøer i perioden 1982 til 1991, og elever, der har nydt godt af bornholmske skolemiljøer i perioden 1987 til 1991.

De pålidelige, historiske kilder viser samstemmende, at det bornholmske fænomen kan dateres tilbage til 70'erne og ligeledes kan påvises for 80'ernes vedkommende.

Årsagerne til fænomenet er i sig selv en forskningsopgave, men sproglig opmærksomhed kan udelukkes som årsagsforklaring, fordi fænomenet optræder helt uafhængigt af indsatsen fra PPR-kontoret (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Rønne. Det er ikke korrekt, som oplyst af Folkeskolen nummer 30/33, at børnene i 1. klasse på Bornholm kan læse. Det, danskdidaktikere forstår ved læsning af danske tekster, er langt mere ambitiøst end det, PPR-kontorerne forstår ved læsning af tekster konstrueret af psykologer og konsulenter for handicappede børn.

Bornholm er didaktisk mindst lige så interessant som New Zealand, men det er nødvendigt at benytte den videnskabelige, historiske kildekritik for at skelne mellem mulige årsagsforklaringer.

Birgitte Borgen Marcussen

Aakirkeby