Det bliver meget bedre næste år

Det bliver meget bedre næste år.

Folkeskolen står overfor store udfordringer med implementering af skolereformen, nye arbejdstidsaftaler og klare placeringer af ledelsesretten og ledelsespligten. Alle læsere af Folkeskolen kender forløbet op til skolestarten 2014/15 med vedtagelsen af skolereform, forhandlingsforløbet i foråret 2013 mv. så det vil jeg ikke bruge energi på her.

Vi har gennem hele sidste skoleår hørt drømme og tiltro til, at netop folkeskolens ledere i kommunerne og i ministeriet har alle forudsætninger for at få demonstreret det overblik og det indblik i folkeskolen, som er forudsætningen for bevæge hen mod ambitionerne med skolereformen. Vi har set grøftegravninger, når folk med begge ben i folkeskolen, begge ben i forksningsverdenen eller begge ben i klasseværelset har stillet sig kritiske overfor, om ambitionerne og visionerne tåler, at blive afprøvet i virkeligheden. Kritikere har fået besked om, at rette ind eller forsvinde, og tage ja-hatten på. ”Vær positiv overfor de tiltag du ser som urealiserbare”, kunne være det nye paradigme, der ledes på ryggen af og forventes af modarbejderne i kritikerkredsen. Den nye leder i folkeskolen er ufejlbarlig, og hvis du ikke som lærer anerkender denne præmis, har du et samarbejdsproblem. Kritikere har mødt en ny tilgang fra ledelser, som ikke ville forholde sig til saglige, virkelighedsnære og reelle kritikpunkter omkring visionernes implementering i den virkelige verden. Lærere har sågar set sig nødsaget til at sige op pga kritik fra ledernoviser.

I disse dage er virkeligheden ved at tegne sig for folkeskolen. Følger man de sociale medier, sejler folkeskolen i mangel på planlægning i detaljen, og tilmed mangel på overblik. Lærerarbejdspladser, som kommunerne har haft 1,5 år til at gøre klar til 1. August, har lærerne ikke adgang til, eller antallet er urimeligt mangelfuldt. Opgaverne lærerne får tildelt, holdes nu op mod den tid de har til at løse dem, og det tegner ikke til, at grundighed og seriøsitet blive kendetegnet for opgaveløsningen i folkeskolen. Jeg håber oprigtigt at disse tegninger ændres og tilpasses til alles bedste.

En effekt af skolereformens tilblivelse og kombineret med den arbejdstidslov der skal finansiere reformen, viser sig nu, hvor den bliver mere konkret. Lærerflugt fra kommuner, som ikke har fokus på at skabe respekt for- og tillid og tiltro til læreren, er en tendens, der bør vække den binde tiltro til den politisk planlagte fremtid for Den danske Folkeskole.

Vi har gennem mere end 1,5 år hørt om at ”Det bliver meget bedre næste år”. Jeg kan kun være enig, som skoleåret 2015/16 tegner sig. Opstarten på den forestående arbejdsår for lærerne har ikke indfriet forventningerne om, at folkeskolens nye virkelighed står mål med de billeder vi har fået tegnet af kræfterne bag reform og arbejdstidsloven. Lad os vurdere sammenhæng imellem mål og midler for indeværende skoleår. Inddragelse af lærerne i evalueringen er indlysende, såfremt lærerne skal have aktier i reformen. Og det går jeg ud fra de skal.

Det bliver rart at få vendt de sidste års diskussion af hvor fantastisk det skoleår vi nu går ind i bliver. Vi skal nu væk fra at tale om drømmene og mavefornemmelserne for hvad man ønskede sig af folkeskolen, til i langt højere grad, at tale ud fra virkeligheden som den udspiller sig. Det er mit håb, at der bliver et klima for debatten, hvor det ikke er farven på den hat man har på sit hovede der styrer, men viljen og evnen til at tage briller på, der tillader at se hvad der reelt sker i Folkeskolen. Der er åbenlyst behov for at tilpasse mål og midler for folkeskolen.

Det bliver meget bedre næste år, men det var vist i dette år denne udvikling skulle kunne ses.

Hans Jørgen Franks, Bagsværd