Det alternative Sorø-møde

Ubetvivleligt venter lige under overfladen af en måske kommende, men stadig såre ildeset fagliggørelse af fokeskolen et læs af pligter, krav, surt slid, ja sågar en del udenadslæren på at blive sluppet løs blandt en skoleungdom, for hvem den slags har været skjult bag den pædagogiske/psykologiske omsorgskappe, der blev syet i 70'ernes pligtopløsende studenterragnarok. Der er tale om, at en voksenverden igen så småt vover at tage teten, fordi den som den vidende generation ved, hvad der er brug for, og fordi den derfor tør kræve, at børn og unge følger dens anvisninger. Her tager Kerteminde-egnens alternative Sorø-møde så afsæt. Med et rigtigt, vaskeægte, maoistisk kulturrevolutionært budskab tager man udgangspunkt i de gale 70'ere, vender bøtten på hovedet og kræver igen, at al udvikling skal gro op fra barnets stade helt til tops blandt de ydmyggjorte myndigheder. Meget i den retning sagde og mente psykolog Per Kjeldsen på mødet (Folkeskolen nummer 34). Med faretruende tegn i sol og måne om en seriøst undervisende faglig skole tilsat haarderske hensigter måtte man gribe helt tilbage til det punkt, hvor argumenterne for folkeskolens ødelæggelse blev støbt og sat i værk. Nu vil man prøve, om det endnu en gang skulle være muligt at bovlamme en hel befolkning til forbløffet passivitet, så man i fred og ro kan balsamere folkeskolen med gamle floskler, så den tager sig frisk og livsduelig ud i nye tiår fremover. Det alternative Sorø-møde er således starten på den uundgåelige reaktion mod klarsynets besværlige forsøg på at puste fornuft og livskraft ind i en skole, der som stivnet enhedsskole gør voldsom modstand mod forsøget på at genoprette en anstændig skole for alle. Det alternative Sorø-møde har indset, at man må slå til nu, mens ingen tør røre skolen i sin nuværende indretning.