Desillusion

Et flertal i hovedstyrelsen har ment det rigtigt at markere et opgør med foreningens hidtidige lønpolitik. Ved at sige ja til en forøgelse af decentrale lønmidler er vejen banet for arbejdsgivernes lyster omkring indførelse af nye lønsystemer, der betyder farvel til et gennemskueligt lønsystem.

Der skal ikke herske tvivl om arbejdsgivernes hensigter med de såkaldte nye systemer, som i øvrigt ikke er så nye endda.

Når jeg læser Kommunernes Landsforenings debatoplæg om løn i det offentlige, kommer det mig for, at de tanker, man her gør sig, til forveksling ligner et aflønningssystem, som praktiseredes, da jeg i sin tid var ansat i et privatfirma engang i tressene, og som betød, at vi i virksomheden stod på nakken af hinanden og iførte os netstrømper og laksko for at tækkes arbejdsgiveren. Nogle var særdeles gode til at regne den ud: snyd og bedrag og fremhævelse af egen fortræffelighed på sidemandens bekostning.

Det var noget, der skæppede i lønningsposen. Fanden tog så de sidste!

Flertallet har opgivet kampen mod individualiseringen af vores løn. Læser man Jørgen Stampes udtalelser i Folkeskolens nummer 13, er de gennemsyret af desillusion, en desillusion, som breder sig som ringe i en gylletank.

Flere og flere vælger omkvædet: 'Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved at stemme benene imod. Vi kvæles i vore egne gasser, hvis vi bliver ved med at have røven mod viden. Uanset hvad vi mener, vil vi alligevel blive nødt til at acceptere vores rolle i det markedsorienterede univers'.

Og videre: 'Det er jo en kamp mod vindmøller, hvis vi holder fast ved, hvad vi mener. Udviklingen er os imod'.

Til dette er kun at sige: udvikling skabes og bestemmes af mennesker, og som gamle, nu desværre afdøde Carl Scharnberg sagde: 'Naturligvis kan det nytte'.

Derfor anbefalede jeg, at der stemtes nej til overenskomstforliget.

Et nej betyder, at arbejdsgiveren ikke har fået foreningens accept af, at lønnen kan bruges som styringsinstrument efter hans forgodtbefindende.

I øvrigt var det en enig styrelse i Kreds 44, Køge-Vallø, der anbefalede et nej ved urafstemningen.

Poul Erik Madsen

formand for Lærerkredsen for Køge og Vallø