Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Derfor kom vi ikke videre i madkamp

En beskrivelse af planlægning og vejen frem mod madkamp.

Anne-Dorte Hertzum
Start debatten
5. marts 2018, kl. 14:32

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg hedder Anne-Dorte Hertzum og er ny blogger på madkundskab.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: domesticscience@yahoo.com

Planlægning til madkamp

Vi har lige afsluttet deltagelse i madkamp. Jeg deltog i kurset i Aarhus og tænkte i første omgang, om syltning og fermentering var noget for eleverne. For mig var det sjovt at lære at fermentere, men ville det også gå i en undervisning?

Men da vi kom efter jul, tog jeg hæftet frem og begyndte at planlægge ud fra materialet. Modsat de tidligere år, var undervisningshæftet ikke så omfattende - det var dejligt.

Men al undervisning skal jo tilrettelægges til ens egen elevgruppe og med lang tid i køkkenet og så mange elever, skulle jeg lave lidt om på planlægningen. Alle skal deltage ellers keder eleverne sig og fjoller rundt.

I min undervisning får vi mest vegetarmad – kød er dyrt. Men vi var så heldige, at en af elevernes familie har nogle køer, der skulle slagtes, vi fik 6 kilo hakket oksekød. Jeg pakkede det hele til 80 bøffer af 75 gram. Både for eleverne og mig var det derfor oplagt, at vi skulle lave burgere med alt, hvad der nu kan høre en burger til.

Er der virkelig kanel i ketchup?

Vi syltede rødbeder, hokkaido og rødløg. Eleverne kom mange forskellige krydderier og smage i. Der blev lavet Good Ol´American Hot Dog Relish, ketchup, remoulade, fermenteret kål, og ikke mindst blev der lavet ristede løg.

Der blev sød syltet rødbeder, hokkaido, gulerødder og glaskål. Det sødsyltede blev brugt til is. Der blev bagt burgerboller og kage.

Vi laver burger med kød og flere gange med vegetarbøffer. Nogle af eleverne brokker sig, det er mest drengene, når der ikke er kød, men bøfferne bliver spist uanset, om det er kød eller grøntsager.

De fleste af eleverne har spist med stor appetit. Et par stykker snakkede en dag om, at de normalt ikke kan lide remoulade, men det vi have lavet her, kunne de rigtig godt lide.

De elever der lavede ketchup, var virkelig overrasket over, at der skulle brunfarin i, og så så meget, og de var også henne ved mig for at være sikre på, at der skulle kanel i. Kunne det nu være rigtig. Ketchuppen blev rost og der blev lavet en ny portion hver gang og skålen blev skrabet.

Derfor kom vi ikke videre i madkamp

Jeg fik eleverne til at tage billeder af maden. I den ene klasse fik tre elever redigeret en film sammen, men de fik ikke sat tale ind. Klassen kom dermed ikke videre i madkamp med den begrundelse, at udvalget godt kunne have tænkt sig en forklarende tekst til videoen fra eleverne for i højere grad at have fået indblik i elevernes proces med elevernes egne ord.

Det skal jeg prøve, om jeg kan huske til næste år.

I den anden klasse blev billederne taget, men så opstod der tekniske problemer med telefonen og der var ikke noget at sende ind. Det gav en oplagt mulighed for at snakke om deadline og vigtigheden at overholde de tidsrammer, der er givet uanset om det er madkamp, studieopgaver, håndværkere eller i industrien.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Derfor kom vi ikke videre i madkamp

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS