D. 27. januar skrev Gordon Ørskov i et debatindlæg, at DLF, Kl, Lærerstuderendes Landskreds og professionshøjskolerne i samarbejde var blevet enige om nogle nye retningslinjer for en ny læreruddannelse. Der er to ting, som gør mig utrolig træt, når jeg læser det indlæg. For det første: læreruddannelsen bliver lavet om konstant og hele tiden. Hvorfor? Fordi den helt åbenlyst er miserabel ringe, og ikke er blevet bedre af de utallige amatøragtige reformer, der har været gennem alt for mange år. Hvorfor er den så ikke blevet bedre? Fordi det er de helt forkerte mennesker, som laver læreruddannelsen. Hvad er fælles for DLF, KL, Lærerstuderendes Landskreds og professionshøjskolerne? Der er ingen af dem, som har deres daglige gang på skolerne, og derfor selvfølgelig heller ikke ved, hvad der er vigtigt for nye lærere, og præcist hvor der skal sættes ind, for at skabe den bedst mulige læreruddannelse. Jeg har ihvertfald aldrig mødt nogle repræsentanter for de organisationer ude på skolerne i de 20 jeg har været lærer. Det helt store spørgsmål er: Hvorfor er der ikke nogle rigtige praktiserende lærere med i det udvalg? Altså nogle som rent faktisk ved noget om det? På Gentofte Skole kører vi et kursusforløb for nye lærere, hvor der er fokus på de helt elemtære ting, som nye lærere oplever i dagligdagen, men som de aldrig er blevet undervist i på seminaret. Hvis der var rigtige lærere med i det udvalg, så ville fokus være de rigtige steder, og nye lærere ville være meget bedre rustet til at begynde lærergerningen.
Kan nogle hjælpe mig med flg. spørgsmål: Hvad kan en DJØF'er fra Kl tilfører læreruddannelsen, som en praktiserende lærer ikke kan?
Derfor ender det helt galt for læreruddannelsen gang på gang på gang
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.