Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Der var engang en teknologiforståelse.

Når man bruger teknologi i undervisningen, så har man også en teknologiforståelse. Om man vil det eller ej.

Heidi Brønsbjerg
Start debatten
15. maj 2017, kl. 00:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er slet ikke så komplekst, som det lyder. Du behøver faktisk ikke engang at sige du har én teknologiforståelse, for højst sandsynligt er det med det, som med det meste andet; du befinder dig nok et sted midt i mellem.

Jeg er folkeskolelærer (uddannet i 2007) med liniefag i dansk, dansk2, musik og billedkunst. Derudover er jeg cand.pæd. i it-didaktisk design fra Århus Universitet i 2017. Jeg skriver om de didaktiske udfordringer og muligheder, som teknologien bringer ind i folkeskolen, og så skriver jeg også om, hvad det betyder for lærerne og deres rolle i dét perspektiv.

Men det er jo meget rart at vide, hvor man er, så man kan flytte sig, hvis man ikke bryder sig om at være der. Det er så heldigt, at der er nogen, der har ulejliget sig med at definere fire perspektiver, man kan tage på teknologiforståelse. (De “nogen” er i øvrigt forskere ved et projekt, der hedder Technucation, som du kan læse mere om her hvis du vil.)

De fire perspektiver

Har du eksempelvis et intuitivt perspektiv på teknologi? Så anvender du mest teknologi, der hvor det bedst understøtter de arbejdsprocesser eller den læring, du har forberedt til timen.

Eller har du måske mere et tøvende perspektiv? Som det antydes, så undgår du helst at bruge teknologi, måske fordi du synes det fungerer for ustabilt, eller fordi du ikke føler dig godt nok klædt på til at forestå aktiviteterne.

Nej, nu ved jeg det. Du er mere den type, der har det integrerende perspektiv. Du ved, typen der primært bruger teknologien til at lave de samme aktiviteter, du altid har lavet i timerne? Bare på storskærm?

Måske er du typen, der ser teknologien som et effektiviserende redskab? Det er dem, der godt kan lide at bruge teknologien som et arbejdsredskab, der letter vores lærerarbejde; så kan vi bedre dele med og distribuere til eleverne i undervisningen.

Jeg kan nikke genkendende til alle perspektiverne, der er nævnt. Det ene er sådan set ikke bedre end det andet. De er selvfølgelig sat lidt på spidsen, formatet her taget i betragtning, men uanset hvad, så er det da meget rart at vide hvem man er, ik? Kender du typen?

(Jeg har definitionerne fra bogen "Teknologiforståelse", redigeret af Katia Dupret Søndergaard og Cathrine Hasse, Århus Universitetsforlag, 2012)

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Der var engang en teknologiforståelse.

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS