Der er mange veje til mindfulness men ingen vej udenom

Der er mange skoleveje til mindfulness – men ingen vej udenom

Af: Jytte Irene Møller, lærer på Gammelgaardsskolen i Århus

Det er ved at gå op for de fleste, at vi lever i en usund kultur. Ca. 40 % af danskerne har på et tidspunkt haft stress, depression eller angst. Og det gælder nu også vores børn og unge. Lange skoledage, hyppige bedømmelser af deres personlige, sociale, faglige kompetencer, tests, uddannelsesparathedsvurderinger mm. har påvirket deres integritet=sundhed i en negativ retning, så mange børn i dag er ”ude af sig selv”.

Flere børn oplever kedsomhed, kropslig uro eller stress og nogle børn i en grad, så de må sygemeldes.

Nærværende voksne

En stor gruppe unge er for nylig blevet spurgt om, hvad der skulle til for at styrke deres trivsel. Svaret var: nærværende forældre. De lærere, der er klasseledere, eller påtager sig en klasselærers (i dag: kontaktlærers) opgave omkring elevers trivsel, vil kunne nikke bekræftende til svaret og tilføje, at også læreres og pædagogers nærvær - eller mangel på samme - gør en forskel for børnenes og de unges trivsel.

Hallo-er der nogen hjemme

Det danske ord, ”nærvær”, kan oversættes som, at man ikke tænker på - eller er distraheret af andet end dét eller dén, man er sammen med. Man er ”i sig selv” og lytter og forholder sig opmærksomt til den anden.

Det engelske ord kan deles op i to. ”Mind” og ”fulness”. Og som altid, når det drejer sig om et andet sprog, er medbetydningerne nogle andre. Daniel Siegel (amerikansk professor i psykiatri) foreslår følgende definition af ”Mind”: ”An embodied regulation of energy and information”, som oversat betyder: ”en iboende regulering af udveksling af energi og information”(selvregulering). Hvis du er ”out of your mind”, så er der ikke nogen/noget, der kan regulere energi (kommunikation) og information (sprog). Situationen eller kommunikationen er med andre ord ude af kontrol.

”Fullness” er derimod et udtryk for, at din evne til at regulere energi og information er fuldt tilstede. Hèr er der med sikkerhed ”nogen hjemme” til at styre kommunikationen og forholde sig til situationen.

Det engelske ord er derfor bedre, når man i light-udgave skal forklare, hvad mindfulness gør for voksnes relationer til deres egne eller andres børn. For lærerens klasseledelse, børnenes relationer og læring. At være en mindfull lærer eller elev er med andre ord en rigtig god start på en skoledag.

At generalisere en løsning på baggrund af et specifikt problem

I et klasserum, hvor eleverne lytter til hinanden og deltager i undervisningen fra et dybere sted i sig selv, opstår der synergi både personligt, socialt og fagligt. Her foregår noget for alle, og alle har en funktion. Fra et sundhedsperspektiv er sådanne skoledage forebyggende mod forhold som beskrevet i indledningen. Hvis man tilgodeser mangfoldigheden i et klasserum og giver plads til forskellige udtryksformer, så har man bidraget til en bedre trivsel og et godt læringsfundament.

At sørge for bedre trivsel i klasserne er ikke ensbetydende med, at vi skal acceptere forholdene, som de er. En folkeskole, hvor man skal forebygge stress og angst hos børnene er ikke en fantastisk folkeskole. Det er en skole, der bygger på grundlæggende forkerte antagelser.

Som man spørger i skoven, får man svar

Du bliver ikke dygtigere af at skulle i samme retning som alle andre (læringsmålstyret undervisning). Du bliver ikke dygtigere af at blive testet. Lange skoledage er ikke svaret på en stagneret læringskurve eller den rette hjælp til udfordrede børn eller familier. Vi skal have kortere skoledage og sende børnene hjem. Ud at få andre oplevelser i andre rammer. Som er vigtigt for børn. Vi skal sende dem hjem til egen fri tid. De familier, der er udfordrede af deres børn, hvor ressourcerne er pressede eller fraværende, skal vi hjælpe med at løse udfordringerne.

En fantastisk folkeskole

En fantastisk folkeskole er en skole, der har børn på skemaet. Børn synger, danser, performer, skrivefortæller, spiller, modellerer, konstruerer, dekonstruerer, elsker udendørsliv helt af sig selv. Netop de ”fag” glimrer ved et totalt fravær på de fleste klassetrins skemaer.

Vi må have dem tilbage på skemaet igen. Ingen vild hest skal lykkes med at reducere børns kreativitet til 45 minutters bevægelse.

Forskellighed. Vi skal holde op med at undervise, som om en gennemsnitlig dansk folkeskoleelev er en målrettet ”pæn pige” med akademiske tilbøjeligheder.

Energi (sprog) med i hverdagen

Mennesker er sociale væsner. Vi har en iboende venlighed, som vi skal huske at træne. Den venlighed træner mindfulness. Men vi skal kende andre sprog end ”venlighedens”. Alle mennesker har et temperament, som jeg vælger at kalde energi(sprog) i forlængelse af D. Siegels definition på ”mind”. Pædagoger og lærere skal undervises i teorien om temperamenter, læringsstile eller energi(sprog). Når ”mind” er regulering af energi og information, er det brugbart at kunne ”læse”, hvilken form for energi, barnet/eleven kommer med.

Der er forskellige måder at kategorisere (energi)sprog. En oldgammel model, som stammer fra en græsk læge, Hippokrates, præsenterede følgende arketyper omkring 400 f.kr.:Flegmatikeren, Sangvinikeren, Kolerikeren, Melankolikeren.

Rudolf Steiner uddyber beskrivelserne af temperamenterne og taler om dem ind i en pædagogisk praksis. Howard Gardners læringsstile er også en måde at imødekomme forskelligheder på.

Folkeskolen Lærere skal kunne forstå temperament og energi (sprog). Når børn skal forstås på deres egne præmisser, bliver vi nødt til at kunne møde dem på det energi(sprog), de taler. Mindfull. Hjerteligt. Så vi ikke bliver slået ud, revet med, forledt, provokeret af udadreagerende, indadvendte, stille eller støjende, fysiske børn. Børn i dag har om nogen brug for voksne med integritet. Vi skal kunne rumme alle børn, men ikke al adfærd. Når det er sagt, så er nogle børns energi(sprog) så meget ude af kontrol, at det kræver særlig støtte til det barn og den pågældende lærer og ikke mindst klassen i en periode, indtil barnet kommer så meget hjem i sig selv, så det igen bliver i stand til selv at kunne regulere energi og information. Og hvis argumentationen handler om økonomi kunne man argumentere med, at det er bedre at investere i en ekstra lærer end en ekstra fangevogter!

Energi (køn)

Skolen er overrepræsenteret af kvinder. Men en historisk lang periode på et maskulint paradigme, som har fokus på kvantitet og opgaveløsning, har presset kvindelige (og mandlige) lærere ud i at bruge overvejende deres maskuline energi. At være bevidst om den maskuline og feminine energi hos sig selv kunne man betegne som en bevidsthed om sit energi(køn). Kvinder har væsentlig større mængder af hormonet oxytocin, som er det hormon, der har indflydelse på tillid og gavmildhed. Den feminine energi skal balancere den maskuline energi. Vi har brug for at fokusere på proces og helhed. Vi har igennem en lang periode fokuseret næsten udelukkende på resultater, men helheden, ”meningen i undervisningen” har stået i skyggen for længe.

De sårbare, de udfordrede, de skæve og skøre. Den feminine energi ved intuitivt, at vi har brug for alle. Der skal være en modsatrettet kraft til produktivitet og effektivitet, hvis kloden og menneskeheden skal overleve. Den feminine kraft, som både mænd og kvinder rummer, er en sådan. Både mandlige og kvindelige lærere har brug for at få deres feminine gear i brug og rette blikket mod processen og det hele menneske i empatiske fællesskaber og stille mindre skarpt på produkt, præstation og konkurrence. Slid men vid ting tager tid. Som Piet Hein sagde.

Nærværsøvelser

Vi skal have legen, humoren, letheden, kreativiteten, langsomheden og fordybelsen tilbage og ikke mindst hjerteligheden og venligheden i vores relationer. Tilliden til, at børn lærer, når de bliver mødt af nærværende lærere, der har tid til at se og høre dem. Lærere, der har haft tid til at reflektere og forberede deres fag. Lærere, som har tid til at være mennesker. Kreative lærer, der lader sig inspirere og griber nuet.

Vi skal afskaffe de sørgelige rester af skolereformen og industrisamfundets læringsparadigme. Vi skal give slip på en reform, der blev til et mareridt. Vi skal have et læringsparadigme, som lærer børn at have tillid til egen dømmekraft. Et paradigme, der lærer dem alt det, maskiner ikke kan: at føle venlighed, forstå relationer, lade sig inspirere, opleve, have medfølelse og sætte det hele sammen i en kreativ form.

Hvor vi opfatter og respekterer styrken i at gå forskellige veje til fælles og egne mål.

Hvor hver enkelt individ har betydning. Hvor der er ”nogen hjemme” dér, hvor der er nogen.

Man kan øve nærvær på mange måder. Kontakten indadtil er blevet endnu vigtigere end nogensinde. Omverdenen er påtrængende i et nyt omfang og med et abstraktions- og produktivitetsniveau, som bringer vores psykologiske og fysiologiske helbred på kanten.

At lave simple nærværsøvelser dagligt i skolen er at tage ansvar for sin egen og børnenes integritet (sundhed), så man kan møde sine relationer og verden fra et mere autentisk sted. Og sige ”nej”, når det er påkrævet!

I