Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Der er brug for en tydelig it-politik

Atle Winther
Start debatten
10. februar 2023, kl. 13:33
Start debatten

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) , har opfordret til mere brug af papir og færre skærme i klasseværelserne (1). Jeg er meget enig i, at analog undervisning bør være det accelererende undervisningsmiljø i folkeskolen. Der er så mange undersøgelser som peger på, at det er langt mere befordrende for indlæringen at sidde foran en bog: blandt andet koncentrere vi os mere -og vi husker bedre af at sidde med bøger. Skærme fungerer ofte ikke optimalt som undervisningsværktøjer (2).

Men kan vi leve med blot en opfordring eller skaber det i virkeligheden bare endnu mere usikkerhed. Beslutningerne om digitaliseringen synes generelt at blive påvirket af en række forskellige it-begejstrede grupper, herunder politikere, interesseorganisationer, techvirksomheder og KL. Hver især argumenterer de for digitaliserings nødvendighed ud fra egne særinteresser.

Uden en fælles kurs og et fagligt samarbejde med fokus på fælleskabet, risikere vi en vagt formuleret it-politik der ikke tager hensyn til elevernes læring og dannelse. Der er behov for en tydelig it-politik, der beskriver hvor meget teknologi der bør være i folkeskolen, og hvor grænsen går.

En bekymring er, hvorvidt en vagt defineret og usammenhængende it-politik kan føre til et A og B-hold.

En gruppe som sjældent bliver hørt i digitaliseringsdebatten er elever med funktionsnedsættelser og handicap. Børn og unge som kan have behov for særlig støtte i hverdagen, hvoraf nogle også har behov for specialiseret teknologi. Det er afgørende, at de får den støtte og teknologi, der er brug for, for at sikre at de får lige muligheder og kan udvikle deres færdigheder og potentialer på lige fod med andre børn. Uden den rette støtte vil der gå en masse værdifuld indlæring tabt.Ingen bør nogensinde miste ejerskabet over egen undervisning, men jeg er virkelig bekymret for om folkeskolens manglende it-politik kan gøre det sværere, at få den støtte der er behov for. Uden modige politikere, der tør definere en klar it-politik frygter jeg, at vi vil se en digital kløft blive dannet nu og i fremtiden.

Det er på tide, at der træffes central politisk handling for at sikre en sammenhængende og tydelig it-politik. Det er ikke nok blot at opfordre.

Kilder:

1: https://folkeskolen.dk/tesfaye-vil-have-mere-papir-og-faerre-skaerme-i-skolen/

2: http://kappanonline.org/reading-digital-age/

Til dagligt er jeg programmør i Espergærde, men de seneste tre år har jeg også undervist i folkeskole- og privatskoleregi samt været frivillig i Coding Pirates. Herudover afholder jeg workshops i programmering i Gifted Children samt FOF. Bloggen henvender sig til undervisere på alle trin, som søger inspiration inden for teknologiens felter. Mit fokus vil være på de kreative aspekter, som programmering og kodning, software, robotter, 3D print og lignende. Jeg har en kritisk tilgang til it i folkeskolen og i samfundet og vil forsøge at skabe debat omkring de teknologibegejstrede strømninger, som, jeg synes, kendetegner dele af folkeskolens undervisning.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Der er brug for en tydelig it-politik

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS