Der er altså for mange, der vælger samfundsfag. På min skole er vi 11 i overskud

For nyligt kaldte den tidligere rektor for Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann, samfundsfaget for gøgeungen over alle gøgeunger, og han efterlyste politisk handling til at styre de studerendes valg af linjefag.

Folkeskolens tal viser nemlig, at samfundsfag er det sjettemest populære fag på læreruddannelsen, selvom faget, sammen med biologi og geografi, har skolens laveste timetal.

Lad mig slå fast, som næstformand i FALIHOS, at det er en fantastisk udvikling, at vores fag bliver tilvalgt på læreruddannelsen. Som praktikvejleder må jeg imidlertid give Stefan Hermann ret.

På min skole er vi omkring 15 lærere med linjefag i samfundsfag – cirka 20 procent af lærerværelset – men de sidste par skoleår har kun fire af os undervist vores seks samfundsfagshold. Jeg har også set mange kollegaer og lærerstuderende med mærkelige og dårligt kvalificerede valg af linjefag – for eksempel indskolingslærere med samfundsfag, som man kun har i udskolingen.

Derfor synes jeg også, at det er ærgerligt, at lektor i samfundsfag på Københavns Professionshøjskole, Daniel Panduro, tager Hermanns kritik af de mange samfundsfagsstuderende ilde op.

Tag vejledningen seriøst

Jeg er selvfølgelig helt enig med Panduro i, at samfundsfaget er vigtigt. Det er er, som Panduro skriver, måske det fag, som er allermest uløseligt forbundet med folkeskolens formålsparagraf.

Jeg drømmer da også om samfundsfag i 6. og 7. klasse, men kampen for et højere timetal er en anden kamp. Det samme er Panduros vældig gode forslag om at integrere flere samfundsfaglige elementer i læreruddannelsens grundfag.

Jeg tror, at nogle lærerstuderende vælger samfundsfag, fordi det giver dem en god almen dannelse. Men det er problematisk ude på skolerne, som får en overflod af samfundsfagslærere, men mangler lærere til andre fag. Og så bliver det svært for de mange samfundsfagslærere at fylde deres opgaveoversigt – uden at stå med en masse fag, de ikke er uddannet i.

Her overser Panduro, at det også er læreruddannelsens opgave at kvalificere de studerendes valg af linjefag. Det indebærer også at hjælpe dem til linjefagsvalg, der er bæredygtige for både dem selv og skolen. Det er en opgave, der skal løses af både professionshøjskolerne og praktikskolerne. Ikke med et adgangsloft, som tvinger studerende i andre retninger, men ved at tage vejledningsopgaven seriøst.

Kræver dedikation

Invitér derfor ledere og lærere til at holde oplæg for de studerende, når de skal vælge undervisningsfag. Lederne kan fortælle om, hvilke fag de alt for ofte ser hos ansøgerne og hvilke fag, de har svært ved at få dækket.

Lærerne kan fortælle om deres fagvalg, og hvordan det har foldet sig ud i den virkelige skoleverden. Lad de studerende undersøge jobopslag og fagenes timetal, og lad dem prøve at sætte en realistisk fagfordeling sammen. Lad dem også prøve kræfter med nogle af de praktisk-musiske fag på første semester.

Som praktikskoler skal vi også tage en del af ansvaret for at vejlede, rådgive og være ærlige. På min skole lader vi altid vores førsteårsstuderende snuse til nogle af de fag, de overvejer, og stiller os gerne til rådighed for sparring.

Når jeg møder studerende, der er nysgerrige på samfundsfag, fortæller jeg dem helt ærligt om både fordele og ulemper. Det er et fantastisk fag at undervise i: Det er så tæt på formålsparagraffen, som man kan komme, der er konstant nye udviklinger og perspektiver, og elevernes motivation er høj. Men det kræver også dedikation og en stærk faglig profil at komme i nærheden af at undervise i faget. Og det er en fordel at kombinere det med enten historie eller kristendomskundskab, så man kan have begge fag i samme klasse(r).

Ved at rykke valget af undervisningsfag lidt tættere på skolepraksis, tror jeg, at vi kan gøre de studerendes linjefagsvalg mere brugbart og bæredygtigt for såvel deres lærerliv som for hele skolens fagrække.