Deprimerende for pensionister

Hovedstyrelsen har nu fastlagt sin indstilling til kongressen om pensionisternes plads i DLF.

Det er deprimerende.

Pensionisternes repræsentation i hovedstyrelsen skal halveres, og denne halve repræsentation skal endog have sin stemmeret kraftigt begrænset. End ikke Særlig Fond, som pensionisterne i høj grad har opbygget, skal vi kunne tale med om.

Ifølge Folkeskolen skal en eventuel pensionist i hovedstyrelsen ikke have udvalgsplads og heller ikke kunne stemme om aftaleresultater. End ikke det statslige aftaleresultat, som i DLF næsten kun angår pensionisterne, skal vi kunne stemme med om. Efter den lemfældighed, dette for pensionisterne så væsentlige område blev behandlet på sidst i hovedstyrelsen, er dette katastrofalt. Hovedstyrelsen havde ingen forståelse for pensionisterne og godkendte aftaleresultatet i modstrid med DLFs mangeårige krav og pensionisternes enstemmige nej både i hovedstyrelsen og i Statspensionisternes Centralforening. Man så helt bort fra egne pensionister og tog kun hensyn til andre statsansatte.

En sådan amputeret repræsentation er ikke acceptabel.

Skal vi være med, skal vi være med på lige fod med resten af hovedstyrelsen.

Spørgsmålet er derfor kort og godt: Vil I have os med eller vil I ikke have os med?

Pensionister har ikke ubegrænset tid, så hvem vil stille op til tidsspilde i hovedstyrelsen i en gidselfunktion som et impotent vedhæng på tålt ophold?

Kære kongresdelegerede. I skal træffe afgørelsen på årets kongres.

Skal pensionisterne stadig være en del af DLF, eller skal vore veje skilles?

I har afgørelsen, og jeg håber, I seriøst vil diskutere problemstillingen og vil tage den op på jeres møder inden kongressen, hvor jeg håber, mange pensionister vil møde op og deltage i debatten.

Det er der vel ingen, der vil forhindre os i?