Den videnskabelige debat mangler

Til Niels Egelunds læserbrev i Folkeskolen nummer 13-14 vil jeg sige, at jeg primært kritiserede, at den rekvirerede forskning finansieres og organiseres på en måde, som dårligt levner plads til en kritisk faglig diskussion. Der er ikke tradition for indbygget kvalitetssikring i form af uafhængige vurderinger af resultater og metoder. Der er heller ikke faglige fora, hvor en eventuel kritik af metoder og resultater kan fremføres på en måde, der forpligter forskerne til at forholde sig til den. Dette skyldes først og fremmest, at der i forbindelse med projekterne sjældent er afsat resurser til uafhængige vurderinger, og at de ansatte i sektorforskningen ikke er sikret tid til at forholde sig til deres forskningsområde som helhed. Resultatet er et svagt system for kvalitetssikring. Så ja, min kommentar var politisk, men den var forskningspolitisk og handlede med Pisa som udgangspunkt om de manglende institutionelle muligheder for uafhængig vurdering af den rekvirerede forskning.

Jeg forstår ikke Lena Lindenskovs kommentarer. Jeg kritiserede netop fejl og uklarheder i Pisa-opgaverne som testopgaver. I timerne, hvor man kan snakke om formler og formuleringer, betyder fejl og uklarheder mindre. Jeg er ikke uenig i, at der skal være både lette og svære opgaver i Pisa, men fra et testsynspunkt må det være uheldigt, hvis det er dårligt sprog og uklare modeller og ikke et krævende matematisk indhold, der gør opgaverne svære. Endelig vil jeg sige, at jeg ikke mener, at eleverne bliver dygtigere af at lære den specielle testteknik, som skal bruges i Pisa. Men forskerne har ingen chance for at skille matematikkompetence og testkompetence fra hinanden, og det går ud over validiteten af konklusionerne, hvis ikke alle elever er ens forberedt på, hvordan man skal svare.