Den samme smøre

I de mange år, hvor jeg har været medlem af DLF (siden 1970 eksklusive en kort periode), har jeg hver uge med stor interesse læst Folkeskolen, såvel det redaktionelle som debatten. Hvis jeg husker ret, så har der hver eneste uge været et indlæg fra Vagn Madsen, Brønderslev, om fortrædelighederne efter 1975-loven. Med den som udgangspunkt runder Madsen dermed et jubilæum i år i sin selvbestaltede vendetta. Det er ganske utroligt, at der har været tid til disse mange hundrede indlæg i en travl hverdag som viceinspektør, men det er netop her, årsagen ligger: Der har ikke været ret mange undervisningstimer i forløbet. Så har Madsen kunnet stå på sidelinien og råbe op som de - især fædre - der har så store ambitioner på sønnernes vegne inde på banen. Gentagelsernes kunst mestrer han, men fra hverdagen sammen med eleverne ved jeg, at når de har hørt den samme smøre mere end én gang, så går der et gardin ned foran øjnene, og anden og tredje gangs gentagelse er spildte guds ord på Ballelars. Præcis sådan har jeg det med Madsens indlæg, et kig på underskriften og så: det gider jeg ikke læse - derfor, Vagn Madsen: tag nu anledningen med de 25 år og indstil dit læserbrevsvirke, for det er ærlig talt trættende efterhånden. Og ellers kunne redaktionen godt efter min mening virke som en redaktion og ikke optage den samme smøre uge efter uge.

Jesper Wiinholt

Silkeborg