Den rummelige folkeskole 2.0

Mange kriminelle har psykiske vanskeligheder. Det ses i fængslerne, og medierne har fokus på dette faktum.

At det sidste års bandekrige har åbnet Danske Regioners øjne for at dæmme op imod denne tilstand, er positivt.

Løsningen er økonomisk saltvandsindsprøjtning til psykiatrien, i erkendelse af at de sidste mange års indsats har fejlet.

Forebyggelse mod stigmatisering og kriminel adfærd blandt psykiatriske patienter bør begynde allerede i barndommen, nærmere bestemt i folkeskolen. Også her ser vi en fejludvikling, hvor det under dække af den rummelige folkeskole prioriteres at tilsidesætte behov hos børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser som autisme, ADHD, OCD (tvangspræget adfærd) med videre. Behov, som er kendt i psykiatrien, blandt psykologer og i den vidtgående specialundervisning, men som kommunale forvaltninger i stigende grad har svært ved at begribe.

Lad den nye politiske erkendelse sætte fokus væk fra, at rummelighed er et økonomisk perspektiv på den strategiske planlægning, til at både de specialpædagogiske, psykologiske og psykiatriske fagligheder medtages i strategilægningen for håndtering af kommunal specialundervisning som nødvendigt for projektets succes.

Dette paradigmeskift i tilgangen til rummelighed - Den rummelige folkeskole 2.0 - tror jeg vil skabe en professionalisering, som endnu ikke lader sig bide fast. Vi ser allerede i dag små tegn i den rigtige retning, men det endelige opgør lader vente på sig.