Den reducerede matematiklærer

Jeg kan rigtig godt lide at undervise i matematik. Jeg kan lide at forberede mig, at udvikle nye idéer og forløb. Jeg er på evig jagt efter den gode problemløsningsopgave, der skaber læring og nysgerrighed hos eleverne og, jeg kan godt lide at gøre mig umage med min undervisning.

Der er noget trygt og rart for mig i, at gå ind i klassen og have min faglighed, min plan for undervisningen og parathed til at høre elevernes respons på matematik og deres eget liv. Det er meget meningsfuldt at lave forløb med fokus på kompetencer, og oplevelsen af, at elevernes handlemuligheder med matematik forøges. Det er i det hele taget godt at undervise i matematik.

Men jeg fornemmer en ændring og en reducering af mit personlige råderum som matematiklærer! Læringsplatformene medfører en ændring af det faglige indhold i retning af hvilket fagligt indhold, der kan tilpasses platformens format. Man styrer hurtigere ind på den sikre vej, og griber til lærebogssystemernes færdigproducerede forløb og tænker over, hvordan man får beskrevet sit ellers sjove og udfordrende forløb på en måde, der gør at andre fx forældre kan læse og forstå, hvad idéen med forløbet egentlig er. Man tager nok ikke så mange chancer mere.

Jeg er ikke modstander af læringsmålsstyret undervisning, og kan godt håndtere den i min daglige undervisning, uden at gå på kompromis med min egen holdning til matematisk faglighed, men fornemmer ændringer i min risikovillighed. Jeg oplever at undervisningen ændrer sig, og noget af det mere eksperimenterende og undersøgende forsvinder fra den daglige matematikundervisning

Er jeg den eneste, der har det sådan?