Den nu-deltagende samfundsfagselev

Jeg må hellere justere lidt på min undervisning. For jeg har en elev, som ikke er med mundtligt. Selvom jeg godt ved, at eleven kan sit fagstof.

Sniger sig ind af døren, dukker sig bag kammeraten, ser optaget ud med et eller andet skolearbejde, eller kigger nervøst den anden vej. Kender du også den elev? Dét gør jeg. Og jeg bryder virkelig mit hoved med, hvordan jeg kan få eleven til at turde at deltage i vores samfundsfaglige diskussioner og snakke i plenum.

”Jeg er bange for at komme til at sige noget forkert”. Men er der noget forkert ved at have sin egen personlige mening eller holdning? Og hvad sker der så, hvis du siger noget forkert? Jeg bliver i hvert fald ikke sur! Eleven plejer her at smile nervøst og trække lidt på skuldrene.

Jeg læste bogen ”Klog er noget man øver sig på”, af Sofie Münster. Den er egentlig rettet til forældre, men mine elever er også næsten mine børn, så mon ikke jeg finder lidt inspiration her? Og mon ikke. Nu har jeg fundet nogle forskellige strategier til at lokke eleven på banen. Hurra! Det virker.

Vi har arbejdet med terror i undervisningen - aktuelle og tidligere begivenheder, politiske diskussioner både lokalt og globalt. Jeg ved, gennem samtaler med eleven om fagstoffet, gruppearbejde, tests og nysgerrighed hos mig, at eleven godt kan. Eleven kender emnet og har sat sig ind i dets perspektiver. Alle parametre er på plads på nær, at meget få af klassekammeraterne får lov at opleve denne elevs store indsigt og perspektiver.

Så det skulle der laves om på - med bogens forslag i baghovedet.

Da vi skulle i gang med fælles debat på klassen, tog jeg ordet til at starte med. Jeg udlagde lidt forskellige vinkler og sagde derefter: ”Jeg ved, at du >>Samfundsfagselev<< tænker sådan og sådan, er det ikke korrekt?” - bekræftet med et nervøst nik. Jeg underbygger, og spørger derefter: ”Hvad tænker I andre?”. Nogle istemmer, andre kommer med en anden vinkel. Sådan fortsatte jeg med at bringe eleven ind i samtalerne.

Ud fra bogen talte vi lidt om, hvordan man som ung kan møde udfordringer og overkomme det der svært. Og pludselig fandt eleven ud af, at der ikke var noget forkert ved sine tanker, frygt, vinklerne eller holdningerne, og at eleven godt kunne bidrage til en god debat. Og nu har eleven fundet sin naturlige mundtlige plads i klassen.