Den lærerstuderendes positive indspark

Min erfaring har gennem lærerlivet ofte været, at de faste lærere ikke ligefrem står i kø for at tage imod de kommende lærere. Jeg har dog med tiden fået en god erfaring med at have lærerstuderende med i mit læringsrum. – især i danskfaget.

At få unge mennesker i uddannelse ind i klassen kræver naturligvis flere ting. De skal henholdsvis observere, selv være på og vejledes.

Som underviser kræver det, at jeg er åben.

Jeg kan ikke modtage studerende med en holdning om, at jeg skal lære dem noget. Sammen kan vi til gengæld blive klogere på nogle felter, som vi sammen erfarer gennem planlagte forløb.

Den åbne dør

For det kræver en åbenhed at åbne den klassedør. Langt de fleste timer i løbet af et år er den dør lukket, og vi som undervisere står alene med vores klasse. Hvilken sparring er det vi får, udover den på lærerværelset, hvor alt der beskrives er set gennem egen optik.

Studerende er en gave – særligt hvis de er nysgerrige.

For så får vi stillet spørgsmål omkring vores undervisning, som den er set og oplevet.

Samtidig får vi muligheden for at trække os, når de er på og observere klassen og de studerendes samspil, og dermed blive klogere på de mekanismer, der spiller ind i noget så fintmasket som en undervisningslektion.

Mine studerende tvinger mig dagligt ud i at forklare og argumentere for ting, som jeg i hverdagen blot gør, fordi det har indlejret sig i mig som god undervisning. Nu skal jeg sætte ord på, og det giver nye vinkler i forhold til didaktisk og pædagogisk tænkning.

Derfor står min dør fortsat til hver en tid åben for de studerende!