Den kommunale velvilje

'Katastrofalt naivt', 'De bagkloges stemme', 'Ledelsen må gå af'.

Overskrifterne på læserindlæggene i sidste nummer af Folkeskolen taler deres klare sprog: Frustrationerne er massive hos mange lærere på baggrund af de lokale budgetforlig.

Det sku' være så godt, men det blev det bare ikke.

At indføre en 'elasticitet' i Overenskomst 99, i decentraliseringens hellige navn, og derved basere en del af aftalen på et så flygtigt begreb som 'den kommunale velvilje' har allerede nu vist sig at være noget rigtig skidt, også for lærerne i Gladsaxe.

Reaktionen kom prompte: arbejdsnedlæggelser på samtlige af kommunens skoler!

Det vedtagne budgetforlig i Gladsaxe Kommune dikterer kraftige besparelser (35.000 lærerarbejdstimer!), og dette skal imødegås af en 'omfordeling' af arbejdsopgaverne på de enkelte skoler.

Hvad en sådan omfordeling skal indebære, uden at det medfører en mærkbar forringelse af kvaliteten i skolen, vil selv den bedst begavede retoriker have svært ved at argumentere for. For selvfølgelig betyder det, at den enkelte lærer skal løbe hurtigere, undervise mere og forberede sig mindre. Eller konsekvensen kan blive en anden.

Men uanset hvilke konsekvenser det må medføre på den enkelte skole, hænger det endog meget dårligt sammen med de pædagogiske og faglige visioner, der er opstillet for Gladsaxe Kommunes skolepolitik, for ikke at nævne F2000.

Vores arbejdsvilkår er blevet dårligere, eleverne betaler, kommunalpolitikerne fralægger sig ansvaret.

Til gengæld har vi ingen slagkraftig organisation i ryggen! Vore kredse er bundet på hænder og fødder, ikke af uvilje, tværtimod, men af 'fagretlige hensyn' - 'vi' har jo selv sagt ja til overenskomsten. Det er en absurd situation, Anni!

Carsten Bott

for lærerne på 10.-klasse-centret

Gladsaxe