Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Den gode skole

Hanne Severinsen
Start debatten
21. oktober 1999, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

På vej mod det 21. århundrede stilles der udfordringer til eleverne i skolen. De skal dannes til at være medspillere i et demokratisk samfund og have handlekompetence, og ikke mindst skal brugen af informationsteknologi være en del af dagligdagen.

Folkeskolen nr. 42 1999

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk – medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk’s debatregler

I Venstre mener vi, at denne opgave skal løses via lærernes grund-, videre- og efteruddannelse.

Venstres vigtigste indvending mod et Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) er, at det er et svar på fortidens og ikke fremtidens problemer.

I forbindelse med det nye seminarieforlig blev der lagt op til et kvalitetsløft af både grund-, videre- og efteruddannelsen. Vi skulle sikre en bedre læreruddannelse, der med forskningstilknytning kunne kalde sig professionsbachelor.

Det kræver, at seminarierne er med i projekter, hvor man indsamler og bearbejder viden om læreprocesser – gerne med tværfaglige elementer fra andre mellemlange uddannelser i et blomstrende studiemiljø i tilknytning til et universitet.

Viden og læring foregår ved udveksling af erkendelse og erfaring. Herved kobles praksis og teori.

Når jeg kalder DPU-modellen for centralistisk, er det, fordi man her vil samle og forske i viden uden kontakt til virkeligheden. Denne viden vil blot dryppe ud i periferien.

I stedet for at smide de eksisterende bolde, Lærerhøjskolen, Danmarks Pædagoghøjskole og Danmarks Pædagogiske Institut, i en kurv og kalde det for Danmarks Pædagogiske Universitet, finder vi det i Venstre bedre, at forskningsrådene bliver sat til at definere, hvilken forskning der er behov for, og hvor den kan indgå i et frugtbart studiemiljø.

Vi skal tage udgangspunkt i de regionale seminarier, deres lærere og studerende. Det er dem, der skal have et fagligt løft. Opgaven er ikke at deltage i to ministeriers territorieafgrænsning.

Det foreslåede DPU vil ganske vist tilføre Undervisningsministeriet et universitet, men kun af navn.

Det er børnenes skole, og det er børnene, der skal løfte fremtiden både nationalt og internationalt. Derfor er det for Venstre vigtigst, at børnene får de allerbedste muligheder.

Hanne Severinsen

ordfører for Venstre på området for de højere læreanstalter

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Den gode skole

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS