Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Den danske model virker – også ved genåbningen

Gordon Ørskov Madsen
Gordon Ørskov Madsen Formand, DLF
Start debatten
25. februar 2021, kl. 14:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Godt på vej gennem en runde overenskomstforhandlinger, som tegner bedre, end vi kunne have frygtet, er der igen grund til at udtrykke tilfredshed med den danske aftalemodel. Selv i krisetid kan vi finde løsninger, som parterne er klar til at tage et fælles ansvar for.

Folkeskolen nr. 04 2021

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Lønstigninger til lærerne

Af samme grund må vi også minde om, at styrken i den danske model gælder for andet og mere end overenskomster. Da samfundet lukkede ned sidste forår, kom journalister rejsende fra resten af Europa og verden for at formidle historien om den danske folkeskole, som var i stand til at gennemføre en succesfuld genåbning i tryghed og med opbakning hele vejen rundt. Det kunne kun lade sig gøre, fordi rammerne for genåbningen blev skabt i fællesskab. De fleste steder havde lærerne indflydelse på, hvordan udfordringerne blev løst. Der, hvor tingene blev besluttet hen over hovedet på folk, gik det skidt med genåbningen.

Det er værd at huske på nu. Lige nu står undervisningsområdet over for den anden genåbning med alle de udfordringer, det vil indebære. Samtidig har regeringen spillet ud med en ekstremt ambitiøs teststrategi. Der venter en kolossal opgave foran os, hvis vi skal levere god undervisning, uden at det går ud over sikkerhed og sundhed for elever og lærere. Den opgave kan vi kun løse i tæt samarbejde og i fællesskab.

Alligevel ser vi eksempler på kommuner, der træffer hurtige beslutninger om, hvordan testning af lærere og elever skal finde sted i forbindelse med genåbningen. Helt uden dialog med de lokale parter. Det kan vi ikke acceptere, og det er den værst tænkelige måde at sikre samarbejde om genåbningen på. De gode løsninger skal findes i fællesskab og med størst mulig opbakning hele vejen rundt!

Partierne på Christiansborg viste vejen, da de i sidste uge indgik forlig om en coronahjælpepakke, som blandt andet skal komme folkeskolen til gavn. Her slog de nemlig fast: "Skolerne gives i vidt omfang frihed til at vurdere lokalt, hvordan midlerne anvendes bedst inden for formålet". Tak for det! Og det skal så følges op af et forpligtende lokalt samarbejde. Det nytter ikke, at regeringen og Folketinget slipper tøjlerne, hvis kommunerne så bare overtager den overdrevne styring og træffer beslutninger hen over hovedet på ledere og lærere på skolerne.

Vi står foran en kæmpe opgave. Lad os igen vise, at samarbejde og den danske model er i stand til at løfte den.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Den danske model virker – også ved genåbningen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS