DEN DANSKE FOLKESKOLE HAR ALDRIG VÆRET BEDRE END I GÅR (FØR AUGUST 2014)

En enkel ikke uvæsentlig oplysning er paradoksalt nok næsten fraværende i skoledebatten:

DEN DANSKE FOLKESKOLE HAR ALDRIG VÆRET BEDRE END I DAG!

Sådan forholder det sig virkelig. Diskussionen af folkeskolen bygger på en helt igennem uvederhæftig negativ præmis. Så vi tager den lige en gang til for Corydon, Antorini og Zieglers skyld: Den danske folkeskole har aldrig været bedre end i dag.

- Langt de fleste lærere er superengagerede og myreflittige. Teamsamarbejdet og udfordringerne i klasselokalet har for længst fjernet eksistensgrundlaget for de lærere, som nogen af os husker som dræbende kedsommelige og dårligt forberedte. Vi har været gennem et benhårdt udskillelsesløb - survival of the fittest.

- Vi ved langt mere i dag, om hvad god undervisning er. Pædagogisk har vi foretaget nogle kvantespring fremad. Tankpasserpædagogikken er afløst af undervisning, som aktiverer eleverne. Det er dem, der opdager og undersøger verden og anvender og formidler deres viden, som lærer med størst udbytte og usvækket motivation.

- Beskæringerne i skolernes bogindkøb og lærernes efteruddannelse har ikke fået lærerne til at give op. Vi køber bøgerne selv, læser dem og udarbejder undervisningsmaterialer tilpasset vores egne klasser.

- Vi differentierer undervisningen som aldrig før (flere intelligenser og læringsstile). Flere elever oplever, at skolens udfordringer passer til deres færdigheder. Færre elever keder sig, fordi stoffet er for let. Færre elever opgiver, fordi stoffet er for svært.

- Vi har indført pædagogiske metoder, som opkvalificerer det gamle, stillesiddende og træge gruppearbejde (Cooperative Learning).

- Vi er gået fra den privatpraktiserende lærer til den vidensdelende og teamarbejdende lærer. Vi arbejder sammen og bruger nye værktøjer, som gør os dygtigere til at hjælpe elever, der ikke får det optimale faglige og sociale udbytte af skolen (LP-metoden).

- Vi har flyttet mere af undervisningen ud af klasselokalet. Vi har indført udeskoler, hvor eleverne i højere grad lærer om virkeligheden i virkeligheden.

- Vi er blevet bedre til at evaluere elevernes udbytte af undervisningen.

- Vi er blevet dygtigere til klasseledelse og konflikthåndtering. Vi er meget mere opmærksomme og bedre klædt på til at takle mobbeproblemer.

- Vi har skabt en skole, som de fleste elever er nogenlunde glade for at lære og være i.

Listen kunne sikkert gøres endnu længere, men sådan tager den sig ud, når jeg kigger tilbage på mine 30 år som lærer på 5 forskellige folkeskoler. Hvis bare en del af selvrosen er velfortjent, hvorfor er det så ikke her, debatten om folkeskolen tager sit udgangspunkt og stiller titusindkroners spørgsmålet: Hvordan kan det være, at eleverne i en så meget bedre skole, ikke opnår flottere resultater i diverse undersøgelser?Svaret er ret indlysende, men sjældent hørt. Det er naturligvis ikke kun skolen og lærerne, som bærer ansvaret for, at nogen danske elever lærer for lidt. I alle de ”rige” lande, har skolerne så store problemer med at motivere deres elever til at arbejde hårdt for at dygtiggøre sig, at det uden overdrivelse kan kaldes en uddannelseskrise. Producentsamfundet og skolens etik, værdsættelsen af flid, ansvarsfølelse, kundskabstilegnelse og faglig dygtighed, modsiges og presses af forbrugersamfundets tilskyndelse til lystopfyldelse, afslapning, intensitet og højspændt underholdning. Alle burde interessere sig for denne problemstilling. Alle burde tænke over, hvordan vi som samfund vil møde udfordringen fra en kommerciel kultur, der for en stor dels vedkommende gør os dummere og dårligere til at lære. Det ville være så dejligt, hvis politikere og medier begyndte at tænke lidt dybere og holdt op med at gøre skolen (som sagtens kan blive endnu bedre) til syndebuk for alt det, de unge gør forkert. Lærerne vil rigtig gerne redde verden, men vi kender også vores begrænsning.

Slutteligt et andet gammelt statement fra en debat om Hjernerevolutionen og fremtidens pædagogik med Theresa Schilhab på Scienceinthecity festivalen i København juni 2014.Mit statement lød:Hvis vi i Danmark tager den viden i anvendelse, vi har om hjernen og kroppens mange måder at lære på, så kan vi give alle de skolesystemer, der udpiner deres elever med mål- og teststyret røv til bænk undervisning, et gigantisk baghjul.

Hvis du vil læse mere om mine forslag til at gøre verdens bedste folkeskole (den før august 2014) endnu bedre, så må du besøge min blog på Skoven i Skolen

http://www.skoven-i-skolen.dk/blogs/hjernerevolutionen-og-fremtidens-p%C3%A6dagogik