Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Den betydningsfulde besked

I mit lærerjob kan jeg ofte have fornemmelser vedrørende andre menneskers følelser. Jeg søger ofte at få en god relation til hver elev, men hvornår ved jeg egentlig med sikkerhed, at jeg har gjort en forskel?

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
28. december 2018, kl. 22:55

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: Pixabay.com

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

”Du skal ikke tro – du skal vide”! Således har lærdommen i mange år fortalt os, at jeg skal have facts på plads og ikke blot synes og tro forskelligt.

Hvad angår elevrelationer er situationen dog en smule mere speget. Her er vi nemlig konstant i et ikke ligeværdigt forhold, hvor jeg som lærer sidder med en form for magt i forhold til karaktergivning, vurdering og tilbagemeldinger på den enkelte.

Hvordan ved jeg som lærer, at mine elever svarer mig ærligt, når jeg forsøger at evaluere min egen præstation som både underviser, formidler og menneske generelt?

Eleverne vil som regel gerne tækkes læreren til en vis grad, og de færreste kommer med helt ærlige udmeldinger, når de ved, der er samtaler og karakterer lige om hjørnet.

Jeg taler her om de ældre klasser, da de yngre kan have svært ved at reflektere over egen læring og interageren med underviseren i forhold til de større klasser (i de yngre kan der evalueres anderledes og mere simpelt).

Hvornår betyder jeg noget?

Her i ferien fik jeg en besked fra en tidligere elev. En elev jeg havde et tæt forhold til. Eleven skrev lidt forskelligt om sit liv og endte med at takke for min indsats og generelle måde at være på. Det var et utroligt dejligt skriv at få. En ekstra julegave om man vil.

Det, der var så rart, var, at her fik jeg sort på hvidt en tilkendegivelse om, at jeg havde betydet noget. Eleven var videre i systemet og havde dermed ikke længere noget i klemme i forhold vores ikke ligeværdige forhold.

Det fik mig til at tænke på, hvor ofte jeg egentlig bruger mine fornemmelser for, hvornår jeg betyder noget for mine elever. Hvornår jeg egentlig gør en forskel. For det er ikke altid til at vide. Vi skal som lærere ofte navigere i noget, hvor vi har med en masse ubekendte kort at gøre.

Kan eleverne lide min undervisning, kan de lide mig, keder de sig, fanger de min undervisning, udvikler de sig nok socialt osv.

Fra tro til viden

På seminariet lærte vi om Luhmann og hans autopoietiske systemer. Systemer som kun lukker det ind, de selv vælger. Systemer der kun kan opfatte sig selv gennem bl.a. forståelseskontrol.

Med andre ord: Du fatter ikke en meter, før folk i et ligeværdigt forhold med dig fortæller dig direkte, at de godt kan lide dig!

Det skete her i ferien, og det gjorde mig glad.

Jeg føler generelt, at jeg har godt styr på mine ”fornemmelser” for eleverne. Men ind imellem er det rart at gå fra at tro – til at vide!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Den betydningsfulde besked

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS