Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Den bedst egnede

Torben Thomsen
Start debatten
15. august 2002, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Klatreturen mod DLF-toppen burde blive hård. For at få den bedst egnede. Det er klart uvejsomt terræn, og der er mange byrder at bære. Det kræver gode klatreegenskaber, og jeg vil finde det skuffende, hvis kampen om formandsposten i foreningen ikke finder sted, men udvikler sig til en rygklapperkonkurrence og formandskåring i bedste østeuropæiske betonstil. En faretruende enighed indadtil for udadtil at demonstrere, at nu står lærerne sammen. Svendestykket for ny formand ligger forude i form af ny overenskomstindgåelse. Hvorfor gik det så temmelig galt, og hvordan undgår foreningen og den ny formand at komme lige så galt af sted? Vi har ikke brug for flere formandsvrag, men derimod en formand, der i offentligheden og i medlemsskaren ses som en dristig klatrer i fagforeningsterrænet med fast grund under fødderne selv der, hvor gletsjervæggene er isglatte og livsfarlige. Vi må derfor bede om adskillige prøveklatringer med forskellige formandskandidater, så toppen nås af den mand eller kvinde, der kan plante den fornyelse, der kan spire til større fællesbevidsthed om eget værd mellem Danmarks lærere.

Folkeskolen nr. 33 2002

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Den nye formand skal finde en kur mod pædagogisk forstoppelse. Foreningens pædagogiske ledelse brugte i årevis en bestemt lektors medicin. Pilledåsen med pædagogiske medikamenter hed 'ansvar for egen læring'. Medicinmanden rejste landet tyndt med budskabet, og villige håndlangere i DLF-toppen fulgte trop så effektivt, at forstoppelsen nu er total. Skal den ny formands klatretur lykkes, må han som en anden Moses komme ned fra bjerget med pædagogiske tavler, der erstatter den apokalyptiske pædagogik med virkelighedsnære læresætninger, så skolen igen tør være skole og give fagligheden, hvad der tilhører denne. Tænk, Gregers Dirckinck-Holmfeld kan i sin 'Den nye Danmarkskrønike' citere en pædagogisk ekspert for i 1992 at have skrevet, at læsning hører til de 'snævre og indholdstomme kvalifikationer'. Ligesom at regne og skrive, tilføjedes det. Leg og læring, helhed og barn i centrum. Rækken er uendelig.

Fagpolitisk og pædagogisk klatretur ligger og venter op ad bjergsiden. Den kandidat, der hejser flagene med det mest overbevisende bud på områderne, vinder formandsposten som den bedst egnede.

Torben Thomsen

Aars

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Den bedst egnede

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS