Demokratisk underskud

Det bliver ofte slået fast, at det er en svær tid, vi lever i. Og krisebevidstheden er blevet så udtalt, at de politiske vinde efterhånden kun kommer et sted fra og kun blæser et sted hen. Økonomi er blevet udgangspunkt for al debat. Det kvæler alle gode tiltag til at tage udgangspunkt andre steder. Hvis vi skal fastholde et levende demokrati, må vi stædigt holde fast i, at der er flere løsninger på de samfundsudfordringer, Danmark står over for. Og vi må insistere på, at det skal diskuteres – sagligt, ordentligt og respektfuldt. På det punkt bliver der længere og længere mellem snapsene. Skulle vi ikke tage at gøre noget ved det?

Konkurrencestaten er ikke et nyt begreb, men endnu et udtryk for en økonomisk betragtning. Det nye er, at nogle socialdemokrater hylder den og dermed overtager neoliberale tankesæt og udvisker forskellene i politik. Dermed bliver det til et spørgsmål om, hvorvidt man bedst kan lide Helle Thorning/Bjarne Corydon eller Lars Løkke/Claus Hjort. Hvor er nytænkningen henne i det? Det er snarere mere af det samme.

Hvor skal nytænkningen så komme fra? Den skal komme fra fagforeningerne. Fagforeningerne har en kæmpe opgave. Særligt i en tid, hvor det er småt med kreativiteten og nye måder at finde løsninger på, må vi gøre det. Men ingen af os kan finde løsningerne alene, så vi må skabe dialogrum, hvor de kan udvikles. Regeringen sagde, at den ville arbejde og samarbejde ud af Christiansborg. Der er vi jo enige. Så kom da i gang sammen med alle os, der sidder her uden for Christiansborg. Indtil nu har det set ud, som om regeringen har haft det bedst med at sidde i elfenbenstårnet og klare det hele selv. Vi har ideer og forslag til at nedbringe antallet af dårlige læsere, styrke fagligheden på naturfagsområdet, skabe bedre trivsel for både elever og lærere, styrke indsatsen over for elever med særlige behov, efteruddannelsesopgaven på lærerområdet og så videre. Vi vil gå til alle opgaverne med den forudsætning, at vi skal finde løsninger sammen – både på det centrale og navnlig på det lokale, konkrete skoleniveau.

Særligt mange fra Radikale må have en dårlig smag i munden. Forud for valget så vi valgplakater og posters, hvor der stod: »Vi tror – også på lærerne«. Her lå der en kritik af den tidligere regerings manglende inddragelse af lærerne. Lad os da tage bolden op de sidste par år af denne regeringsperiode og komme i gang. Regeringen må have interesse i at undgå, at det, der står tilbage fra de fire år ved magten, er, at man har skubbet en række samarbejdsparter længere og længere væk. Vi er klar både med ideerne og til den videre dialog.