Deja-vu

Så oplevede vi igen, at et nej blev til et ja. Det var svært sidste gang og bliver nok endnu sværere denne gang. 'Vores' forhandlingsdelegation har vel også lod og del i resultatet, selvom Folkeskolen brugte megen plads til at forklare det modsatte. De specielle krav må man da formode, at delegationen havde lidt bestemmelse over. Hvordan kan det så gå til, at man underkender kongressens opsigelse af arbejdstidsaftalen. Er kongressen ikke foreningens højeste myndighed? - men igen, det er jo ikke første gang. Hvem husker ikke - 'Forberedelsesfaktoren må ikke forringes' - Det blev den jo som bekendt, og vi er mange med mange undervisningstimer, der hader den.

Når man så ser kongressen vedtage at opsige aftalen, håber man da på, at der nu sker noget. Men ak, vi skal leve med den et stykke tid endnu. Det er nu forståeligt, at Anker Boye reagerede, som han gjorde dengang. Vi har igen skudt os selv i foden. Poul Winckler går af nu, og selvom jeg godt kan se, at vi bør holde sammen, ja, så må konsekvensen da blive: - at Anni nu går af. Hun følger jo ikke kongressens beslutninger.

Måske skulle jeg nævne 'det lunkne flertal' i hovedstyrelsen, der altid stemmer med formandskabet. De burde nok følge efter.

Og så har jeg slet ikke nævnt de stakler fra 93-gruppen. De har fået en 'endelig' afregning og er igen blevet snydt.

Egon Skou Kristensen

Haderslev