Degenerationens kompetenceråd

Ligesom kurserne i og en fortvivlet undervisningsministeriel publikation om den differentierede undervisning i den folkeskole, der mest af alt er indrettet på kollektivistisk, udifferentieret ensgørelse, ligner det nye fremstød iværksat af det såkaldte kompetenceråd mest af alt en moralsk oprustende, indoktrinerende hvervning af lærere til den rette overbevisning om rigtigheden af at lade folkeskolen degenerere fra fagligt vidensformidlende og færdighedsdannende skole til et personlighedsdannende, navlebeskuende dannelsesinstitut for den rette fremtidssikrede personlighed. Alt sammen at dømme efter formanden for den idetank, hvorfra regeringen henter sine 'gode' ideer til 'verdens bedste folkeskole', Per Schultz Jørgensen i Folkeskolen nummer 23.

Det nye magiske mantraord til afløsning af den noget falmede og i beklageligt omfang gennemskuede undervisningsdifferentiering er kompetencetænkning. Og tag det nu helt roligt. Vi skal stadig være optaget af, om børnene kan læse og alt det andet, som der tales om uden for murene, hvor der er lavt til lofterne. Men vi på det hidsende ideplan inden for murene skal altså bare lære at tolke udviklingens tegn i overensstemmelse med de rette, forudfattede forestillinger om det rigtige menneske og så bruge ord som ensidig, snæver, forældet om alt det, som skolen er til for, men som så sørgeligt er kørt ud på et sidespor af politikerne og deres pædagogiske eksperter oppe fra ideernes højder.

Vagn Madsen

Brønderslev