Debat om faget igen igen

Det er fint, at faget kristendomskundskab er til debat. Aktuelt med Lone Ree Milkærs indlæg i Politiken tirsdag den 15. september d.å.

Bob Bohlbro har allerede i disse spalter skrevet et langt indlæg, som på mange punkter imødegår nogle af Milkærs kritikpunkter.

Jeg er enig med Bohlbro i flere af de kritikpunkter, han fremfører overfor Milkær.

Samtidig er jeg også enig med Milkær i at fagets navn bør ændres, at særparagraffen (§6) bør afskaffes og at fagets faglige grundlag ikke kun skal være teologi men også religionsvidenskab, antropologi, idehistorie, filosofi m.v.

I både Milkærs og Bohlbros indlæg savner jeg to forhold, som også skal med i en vurdering af faget kristendomskundskab.

Det ene handler om de undervisningsmaterialer, der findes til faget. Her skal man ikke kigge ret længe på det mangfoldige og fagligt meget nuancerede udbud af materialer, der findes på markedet, før man kan se, at rigtigt meget lægger op til at eleverne lærer om andre religioner og livsanskuelser før ældste klassetrin. Det er også min oplevelse fra rigtig mange besøg på skoler at eleverne arbejder med og lærer om andre religioner og livsanskuelser allerede fra indskolingsårene.

Det andet forhold er lærernes uddannelse. Det er jo politisk besluttet, at lærerne skal have linjefags-/undervisningsfagskompetence for at undervise i de fag, de underviser i. Det gælder også kristendomskundskab. Og de kompetencer lærere, der ikke har linjefag skal vurderes på er de nugældende bestemmelser for læreruddannelsens undervisningsfag kristendomskundskab/religion. Heri er der fire kompetenceområder : Religionsdidaktik, Undervisning i emnet kristendom, Undervisning i emnet islam og andre religioner og Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Her fylder de to sidste kompetenceområder altså ligeså meget som kristendom. I området vedrørende kristendom indgår også andre konfessioner og i filosofi-området indgår også livsopfattelser uden religion.

Min pointe er at lærerne i skolen allerede skal kunne undervise i også andre religioner og i fx ateisme og ikke-religiøs humanisme. Min pointe er også at det i vid udstrækning sker.

Jeg håber så, – som så mange andre, - at der på et eller andet tidspunkt bliver politisk vilje til at ændre de politiske bestemmelser for faget, så der i højere grad bliver overensstemmelse med det, der faktisk foregår i undervisningen.