Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Debat: Højeste tid at omtænke de skriftlige prøver i fremmedsprog

Tina Skriver
Start debatten
27. april 2022, kl. 13:14
Start debatten

Igen har jeg brugt tid på at rette skriftlige opgaver i tysk, hvoraf 1/3 var lavet af eleverne selv, 1/3 var en maskinoversættelse og 1/3 delvist maskinoversættelse, delvist selvproduceret og ellers hentet fra andre opgaver eller skriftlige produktioner om emnet fra nettet. Man bliver så træt …..

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg beder eleverne bruge de hjælpemidler, som også vil være tilgængelige til en evt. skriftlig prøve, og jeg retter opgaverne på den baggrund. Når jeg så får tyske oversættelser med substantiverede adjektiver, hypotetiske konjunktiver, rigtige ordstillinger i alle sætninger og ingen forkert bøjede verber, så ved man, at det ikke er gået rigtigt til. Hvis man så prøver at spørge de pågældende elever, hvordan de er kommet frem til lige netop den sætning, så lyder forklaringen, fx at deres mor eller deres ven i Tyskland har hjulpet dem, eller de bare har gjort sig ekstra meget umage denne gang. Og gud nåde en, hvis man antyder, at de ikke har spillet efter reglerne, for så får de bare mor eller far til at klage. Men det er en helt anden diskussion.

Det er dog også let at lade sig friste. Google translate har vi kendt i mange år, men nu har Word også en ren oversættelsesfunktion og en funktion, der kommer med forslag til korrekte alternativer til elevens egne forslag. Selv med grundig kontrol ved prøverne, er det let for eleverne at bruge disse funktioner, da deres fingre danser hurtigere over tastaturet end en koncertpianists over tangenterne, så skiftet mellem lovlige og ulovlige hjælpemidler er let at skjule.

De seneste ændringer i fælles mål har øget fokus på kommunikation. Hvis vi ønsker, at vores unge mennesker fortsat skal kunne kommunikere både mundtligt og skriftligt på fremmedsprog, så kræver det ændringer. Nogen ville argumentere for, at eleverne skal lære at bruge maskinoversættelse korrekt, da de jo lever fuldt og helt i den teknologiske tidsalder. Det er jeg ikke enig i. I hvert fald ikke i grundskolen. Man er nødt til at kunne fremmedsprog på et vist niveau, før man kan tage kvalificere beslutninger om det sproglige produkt. Desuden lærer man ikke sproget af at bruge maskinoversættelse. Den nemme løsning ville være at downloade ordbogen, slukke for internettet og bruge et tekstbehandlingsprogram, der ingen maskinoversættelsesfunktion har.

Alternativt skal vi opfinde en opgaveform, hvor det ikke er muligt at snyde sig hele vejen igennem sin skolegang. Jeg har ikke fundet de vise sten, men måske er der andre derude, der har lyst og evner til at kaste sig over sådan en opgave.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Debat: Højeste tid at omtænke de skriftlige prøver i fremmedsprog

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS