Debat: Eleverne er ikke dygtige nok, når de forlader folkeskolen

”Men jeg fik jo 12 i engelsk i folkeskolen?”. Det undrende udsagn kommer fra en elev i 1.G, som netop har haft en samtale med sin nye engelsklærer omkring sit faglige standpunkt.

Jeg synker en klump, da jeg får fortalt historien fra den ene af de to gymnasielærere i engelsk, som jeg, sammen med min kollega, netop har startet et samarbejde op med. Vi skal forsøge at hjælpe hinanden med, hvordan vi sikrer en bedre overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser. I 2023 var 73,6 procent af en ungdomsårgang i gang med en gymnasial uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen.

”Flere af 1.G’erne knækker nakken på det niveau, der møder dem i engelsk. Det er synd, for de vil rigtig gerne, men de er slet ikke vant til at arbejde med det skriftlige i sproget på det niveau, som vi gør her”, siger den ene af gymnasielærerne.

Vi viser hinanden nogle skriftlige opgaver, som vi hver især kunne arbejde med i henholdsvis 9. klasse og 1.G. Det er to forskellige verdener. I grundskolen arbejder vi meget med det nære, det personlige, (fiktive) oplevelser og erfaringer. I gymnasiet skal de analysere og argumentere, og ordet ’jeg’ er ikke tilladt.

Mister lysten til faget

Men skal der ikke være forskel? Det korte svar er: Ja, selvfølgelig skal der det. Jeg bliver ramt, når jeg hører, at vores elever ligefrem knækker nakken, når de møder engelskfaget i gymnasiet. At der er 1.G’ere, der nærmest mister lysten til faget. Det er problematisk. For ikke at tale om, at der ikke blev lagt skjul på, at der var stor forskel på engelskniveauet hos de elever, der havde gået på en anerkendt privatskole i byen og så dem, der kom fra folkeskolen. Need I say more?

Selvfølgelig skal vi ikke undervise på gymnasialt niveau i engelsk i folkeskolen. Men mødet med de to gymnasielærere pustede til en ild, som har ulmet hos mig længe. Vi er nødt til at kigge engelskfaget alvorligt efter i sømmene i folkeskolen. Og når man fra politisk side har valgt en ny timetalsfordeling, hvor engelsk reduceres i 8. og 9. klasse, men øges i 5. og 6. klasse, så skal der tænkes helt anderledes. For nu er det mellemtrinnet, der skal smøge ærmerne op.

Den ene del af mig fnyser spydigt og tænker held og lykke med at øge niveauet i engelsk hos 10-11-årige småbørn, der kun interesserer sig for Fortnite, MGP og hjemmelavede perlearmbånd. Den anden del af mig trækker vejret dybt og lader misundelsen over, hvad mine mellemtrinskollegaer får, som jeg ikke får, bundfælde sig. Om to-tre år høster jeg forhåbentlig frugten af det, der er sket på mellemtrinnet. Og så skal I bare se løjer.