Debat: Efteruddannelse er nødvendigt for at sikre mere elevinddragelse og praksisfaglighed i madkundskab

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Der bliver talt meget om praksisfaglighed i øjeblikket, og med den nye folkeskoleaftale blev der afsat både flere timer til praksisfagene og penge til opgradering af faglokalerne.

Det ser ud som en god prioritering, hvis flere unge skal få appetit på håndværksfagene. Og mere appetit hos de unge skal der til, hvis regeringens politiske mål om, at hver tredje af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse, skal indfries. Så det er nødvendigt med flere timer og bedre lokaler til praksisfagene – blandt andet madkundskab.

Men det er ikke nok for madkundskab som valgfag i udskolingen, der som bekendt opnåede status som prøvefag i 2019.

Her er den store udfordring nemlig, at mange af lærerne føler sig udfordret på deres faglighed. Valgfaget kræver en tæt sammenhæng mellem teori og praksis og forudsætter blandt andet, at eleverne får medbestemmelse, eksperimenterer og forholder sig til reelle problematikker i verden i undervisningen – og det kan være svært, oplever mange madkundskabslærere.

Endnu flere føler sig usikre på at føre deres elever til prøve. Det viste en undersøgelse af madkundskabsfaget, som vi i Madkulturen lavede i 2021.

Behovet for madkundskab vokser

Det er kritisk for et fag, der skal være med til at uddanne fremtidens madborgere, hvis lærerne ikke får de bedste forudsætninger for at løse opgaven – særligt i en tid, hvor madlavningen i hjemmene er under pres.

Vi ved fra vores befolkningsundersøgelser, at under 1 ud af 10 af børnefamilierne har børnene med i køkkenet på en almindelig aften, og stadig flere sætter færdigretter eller takeaway på middagsbordet. Når børn ikke er med til at lave mad derhjemme eller ser deres forældre gøre det, bliver behovet for madkundskab i skolen så meget desto større.

Derfor er det glædeligt for faget, at der på landets professionshøjskoler i disse dage bliver uddelt diplomer for den 1-årige efteruddannelse Mad Aktion, der er særligt målrettet valgfaget i udskolingen. I alt 120 madkundskabslærere gennemfører den nye efteruddannelse, og over de næste to år vil yderligere 200 lærere følge trop.

Med Mad Aktion får både deres madfaglighed og didaktik et kompetenceløft, så de kan vende tilbage til skolekøkkenet med fornyet energi, en fyldt faglig værktøjskasse og ro i maven over, at tiden for de afsluttende prøver nærmer sig.

Det er et lille – men meget vigtigt – skridt i den rigtige retning for madkundskab i udskolingen. For ganske vist skal eleverne have flere timer og bedre lokaler. Men et stærkt madkundskabsfag begynder med en stærk faglighed hos lærerne.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk