Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

De virtuelle pauserum er også afgørende for trivsel

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at være tilbage på skolen med mine to klasser. Eleverne havde specielt savnet hinandens samvær i pauserne.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
11. april 2021, kl. 23:42

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: GotCredit/Flickr.com

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

I fredags evaluerede jeg med mine elever vedrørende det at komme tilbage til fysisk undervisning på skolen. Under runden var det tydeligt, at der især var én ting, som en del af eleverne havde savnet meget.

Det at have nogen at være sammen med i sine pauser har ifølge eleverne virkelig været skønt denne uge. Online-timerne går ofte slag i slag, men når der så er pause, har en del elever siddet ganske alene i 50 minutter.

Dette fik mig til at skabe pause-grupper undervejs, hvor eleverne kunne (frivilligt) gå ind på Meet og ”spise mad sammen” over computeren. Dette gav trods alt fornemmelsen af at sidde med nogen, og pauserne blev dermed så sociale, som de kunne blive.

I min 6. klasse har jeg oprettet et drenge- og et pigerum, hvor eleverne kan hygge sammen i pauserne. Det er der en del af eleverne, der gør brug af. Her kan man gå til og fra rummet og på den måde få sine sociale behov opfyldt.

Hjælp til at skabe rum for det sociale

Eleverne kunne sagtens selv oprette et Meet-rum, men det er ret bevidst, at netop jeg har skabt muligheden for dem. Ved at jeg har ”aktier” i online-mødet blandt de unge, skabes der et lidt andet rum for pauseaktivitet. Når jeg har adgang til rummet, er eleverne bevidste om, at dette fortsat er skole – dog som pauserum.

Havde eleverne selv skabt rummet ville rammen formentlig se anderledes ud, da følelsen af fritid og en anelse mere mangel på ramme nok ville herske.

Eleverne har været glade for tiltaget, og flere benytter det virtuelle rum til at lave mad ”sammen”. Intet stikker dog det ”ægte” samvær, som helt tydeligt er et stort afsavn efter en lang periode hjemme.

Vi må tænke i at skabe rum for det sociale – også når vi er alene. Derfor er de virtuelle pauserum også afgørende for trivsel!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

De virtuelle pauserum er også afgørende for trivsel

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS