Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

De uansvarlige

Regeringen, det vil også sige de øverste ansvarlige for folkeskolen, er uansvarlige, så er det sagt. Nu har skiftende politiske flertal styret folkeskolen under mantraet ”mere dansk og matematik” i flere år og det er kun gået ned af bakke for folkeskolen. Om eleverne er blevet klogere af al den dansk og matematik er der delte meninger om, mens det er tydeligt, at forældrene er lige så utilfredse med folkeskolen, som statsministeren.

Kurt Bertelsen Christensen
Start debatten
4. december 2012, kl. 14:13

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg husker ikke at folkeskolen har været mere udskældt og kritiseret end i dag. Men det er ikke det værste, det værste er at lærerne bliver mere og mere ligegyldige. Når regeringen i dag skalter og valter med DLF som de vil, kan alle se, at lærerne er blevet uden betydning. Ingen tager lærerne alvorligt længere, de gør (sikkert også dennegang) hvad der bliver sagt.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk – medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hvor det hele ender ved ingen, sikkert er det kun at nedturen fortsætter, for de politisk uansvarlige lader sig (selvfølgelig) ikke forstyrre af evidens. Den medicin de har givet folkeskolen i mange år virker ikke, men i stedet for at give folkeskolen noget nyt, giver de skolen dobbelt så meget af det der ikke virker. For selvom der nu afsættes mere tid til andre aktiviteter end de strengt bogligt faglige, skal de nye aktiviteter skylles ned med flere timer i dansk og matematik.

Som jeg ser eleverne i folkeskolen, har de ikke brug for mere dansk og matematik. Eleverne har brug for alle andre udfordringer, end de bogligt faglige. I folkeskolen har vi brug for kvalitetstid elever og lærere imellem. Helt enkelt har folkeskolens elever og lærere brug for tid til at tale sammen, brug for tid til at sidde sammen i klassen og udenfor klassen på ture sammen. Vi har brug for tiden til at alle kan få stillet deres spørgsmål og tiden til at alle kan få svaret på de spørgsmål – hvor svært kan det være? Bliver de fagligt mere dygtige af det – ja det da ved den sødeste grød de gør. Hvordan jeg ved det? Ja det er vel sådan en fornemmelse vi alle har. Det vil sige, bortset fra de politisk uansvarlige, forstås.

– Ind imellem skulle man tro, at de politisk ansvarlige for folkeskolen, alle har gået i private skoler, og derfor også sender deres egne børn i private skoler. For det kan da kun være forældre, der har betalt ekstra for deres børns skolegang, som har et så negativt syn på folkeskolen.

Da jeg for knap 4 år siden besluttede mig for, at jeg ville bruge de sidste 10 år af mit arbejdsliv som lærer i folkeskolen, startede jeg opgaven med at blive uddannet lærer til folkeskolen og jeg blev færdig i år. For 4 år siden var der ingen tvivl, det var bare med at komme i gang, for der var brug for lærere og gerne modne mænd. De skulle tage en læreuddannelse, for der var brug for dem. I dag er det jo så langt fra tilfældet, som tænkes kan. I den politik som regeringen præsenterer i dag, er der ikke afsat midler til ansættelse af de mange tusinde lærere der er uden arbejde. Det eneste stillinger der kommer ud af den reform, bliver de 40 lærereksperter (læs: kontrollanter).

De øverste uansvarlige for Folkeskolen i dag, talte for et par år siden om det store behov for lærere. Men i stedet for to lærere i klassen, bruger de i dag deres fornemmelser til at få strikket skolepolitikken sådan sammen, at der bliver så få lærere i folkeskolen som muligt.

Og alt i mens de politisk uansvarlige messer, at riget fattes penge, støtter, hyrer og fremmer de samme, det akademiske "grå" lag i samfundet. Det lag som ikke bestiller ret meget andet end at opfinde de problemer de selv skal løse. I den akademiske verden, der lever af de pædagogiske fag, er det uvæsen faktisk blevet en daglig plage.

For det er det akademiske lag, de politisk uansvarlige siger ”vi alle sammen skal leve af i fremtiden”. De er heller ikke for kloge, for enhver der har fulgt lidt med de senere år kan godt regne ud, at den største enkelte faktor/årsag til, at samfundsproduktiviteten i Danmark rasler ned, skal findes i dette grå problemskabende lag.

Og enhver der kender lidt til den store verden og som køber noget håndværk herhjemme ved også, at håndværket her til lands, sammenlignet med håndværket udenlandske ved at danske håndværkere, herunder sygeplejersker, skolelærere og pædagoger, er noget af det mest produktive der findes i verden i dag.

Den påstand er ikke blot en fornemmelse, det er en empirisk kendsgerning.

Summasummarum skolepolitikken er styret af spin, politiske spilfægterier og som Niels Chr. Sauer skriver andet steds, et noget nær ufatteligt stort mål af politisk inkompetence. Men hele menageret er altså orkestreret af den voksende og derfor også muterende skare af akademisk udstyrede pædagogiske eksperter, der højtråbende står på nakken af hinanden, for at rage til sig af de midler, der tidligere gjorde nytte og gavn ude i folkeskolen.

Lærerne – ja de bøjer vel nakke og det er jo også snart jul, hjerternes fest!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

De uansvarlige

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS