De svage led

Regeringen har besluttet at gennemføre en midtvejsevaluering af Fælles Mål på samtlige danske folkeskoler. Den har bedt et konsulentfirma og to CVU'er om at gennemføre evalueringen i form af en elektronisk spørgeskemaundersøgelse.

I august i år tikkede mail ind fra konsulentfirmaet på samtlige skolelederes, læreres og børnehaveklasselederes computere. Et følgebrev beskrev midtvejsevalueringen, og der var vedhæftet et spørgeskema.

I forbindelse med Børnehaveklasseforeningens repræsentantskabsmøde kom den netop foretagne evaluering på tale, og til alles store forundring var ingen andre end jeg fra hovedstyrelsen bekendt med den.

På repræsentantskabsmødet viste det sig, at fem ud af 65 deltagere havde modtaget spørgeskemaerne.

De øvrige børnehaveklasseledere og deres skoleledere kendte intet til evalueringen. Det samme gælder for DLF, understregede Anders Bondo Christensen, der deltog i mødet.

Børnehaveklasseledere giver ikke sådan op, så efter masser af research på, hvordan en landsdækkende undersøgelse havner på så få computere, viste det sig, at undersøgelsen skulle være sendt til landets skoleforvaltninger, som skulle have videresendt den til deres skoleledere. Skolelederen skulle maile medarbejdernes mailadresse til undersøgelsesfirmaet, som så igen skulle kontakte skolens personale. Men denne kæde af videre forsendelser har åbenbart svage led.

Man kan frygte, at mængden af data bliver meget sparsom. Så sparsom, at den næppe danner et billede af implementeringen af Fælles Mål i den danske folkeskole. Min opmærksomhed er specielt rettet mod børnehaveklassen, hvis fremtid lige nu er i Bertel Haarders søgelys, og jeg kan ikke lade være med at spekulere over, at hvis en sådan undersøgelse danner baggrund for ændringer i den danske folkeskole, så er der flere svage led.