De svage betaler – igen

Når en lærer i Kenya, Gambia, Uganda, på Zanzibar eller i resten af Tanzania kommer hjem fra et kursus, som fagforeningen har gennemført med støtte fra Danmarks Lærerforening, har han eller hun ikke blot hørt om, men arbejdet aktivt med demokrati og menneskerettigheder. For i de 20 år, DLF har samarbejdet med afrikanske lærerforeninger, har aktiv deltagelse været et bærende princip. DLFs afrika-konsulenter har i praksis bidraget med en pædagogik, der er anderledes, og emner som menneskerettigheder, demokrati og uddannelse til alle har ikke kun drejet sig om abstrakte og principielle spørgsmål. Kurserne har handlet om hverdagen. Om hvordan faglig organisering kan støtte både kollegialt, pædagogisk og i samfundslivet. Når læreren kommer tilbage til skolen, er hun blevet en bedre tillidsrepræsentant. Men det er også hende, der tager initiativ til at oprette en fælles indkøbsforening eller en låne- og sparekasse. Erfaringer med organisering bliver brugt på mange måder både i skolen og i lokalsamfundet. Kursusdeltagernes møde med andre undervisningsformer får dem til at reflektere over deres egen pædagogik. Og kurserne i organisationsarbejde giver konkret og praktisk støtte til udvikling af Afrikas skrøbelige demokratiske civilsamfund.

Det er udviklingshjælp, der virker. Det er billig, effektiv hjælp til selv­hjælp. Det fortæller tilbagemeldingerne fra afrikanske kolleger, og det bekræfter de eksterne evalueringer, som DLFs afrika-projekter har været igennem.

Men nu er det slut med den offentlige støtte, for i en sen nattetime blev finansminister Thor Pedersen og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl enige om at sløjfe bevillingen til Fag­bevægelsens Ulandssekretariat, som DLFs afrika-projekter hører under.

En regering, der igen og igen understreger, at ulandshjælp skal fremme menneskerettigheder og demokrati, en regering, der siger, at Danmark skal hjælpe i nærområdet, har endnu en gang demonstreret, at politiske studehandler er vigtigere end principper. Også selv om det bliver de svage, der skal betale.

Venstres udenrigsordfører, Troels Lund Poulsen, luftede i foråret tanken om at sløjfe bevillingen til fagbevægelsens sekretariat for ulandsbistand, fordi partiet er imod at bruge statslige midler til faglig organisering. Men han blev omgående afvist af udenrigsminister Per Stig Møller. »De kæmper for menneskerettigheder i den tredje verden, det er et lødigt arbejde«, lød ministerens svar. Nu fjernes bevillingen fra finansloven.

For sølle 44 millioner kroner kan man genere fagbevægelsen, drille udenrigsministeren og ødelægge mange års solidt udviklingssamarbejde. Det systemskifte, som Dansk Folkeparti taler så stolt om, viser sit sande ansigt.

-th

Det er udviklingshjælp, der virker. Det er billig, effektiv hjælp til selvhjælp