De sårbare unge - del 4

Foto: Andrei Niemimäki - Flickr

Med de sårbare unge er der oceaner af ting, man kan gøre, men jeg har her forsøgt at samle 5 af de vigtigste punkter, som du gerne skulle kunne sætte kryds ved i forhold til dig selv, når du arbejder med en sårbar ung. Vi er i dag nået til det 4. af de udvalgte 5 punkter.

4. Konstruktiv og visuel kontakt til hjemmet

De sårbare unge trækker dybe spor gennem deres familier. Gang på gang har jeg i mit special tilbud oplevet forældre til et indslusningsmøde være på kanten af, hvad sindet og kroppen kan holde til. Flere forsøger at få arbejdslivet til at hænge sammen med at deres barn skal køres, afleveres, siddes ved samt ekstra møder med de professionelle.

Samtidig er det et kolossalt følelsesmæssigt riv at se sit barn mistrives i sammenhænge, hvor andre børn tilsyneladende lægger sig tættere op af normalen.

Derfor prioriterer jeg hos mig et ganske særligt fokus på forældresamarbejdet.

Positive og negative felter

Jeg husker i min praktiktid en særlig lærer. Hun ville have, at jeg skulle gøre alt som hende. Alt skulle noteres og jeg skulle købe en kinabog og skrive, skrive, skrive. Særligt vigtigt var det for hende, at jeg altid kontaktede hjemmet, hvis lektierne ikke var lavet, eller hvis nogen ikke opførte sig ordentligt. Så blev der sendt seddel med hjem!!!

Jeg var tæt på at miste modet i den praktik, og jeg besluttede som en modrektion på hendes i mine øjne skadelige fokus, at sådan ville jeg aldrig blive.

Tværtimod!

Siden dengang har jeg arbejdet med de positive felter i forhold til elevens udvikling, og det har været til stor glæde for elever, forældre og jeg selv.

Jeg er så heldig, at jeg på mit job er udstyret med en arbejdstelefon. Den benytter jeg i netop dette arbejde. Ud over de opkald og sms’er der ugentligt produceres, sender jeg ind imellem billeder til forældre - billeder fra undervisningen, pauser, ture osv.

Disse forældre er ligesom deres sårbare børn udsatte, og det store følelsesmæssige pres, der ligger på dem, kan aflastes ved en bekræftelse på, at alt er ok.

Hvis man afleverer sit barn i børnehave, og barnet græder, så er det den følelse man sætter sig i bilen med. Resten af dagen er måske gået godt for barnet, men de billeder har man ikke på nethinden.

Visuel strategi

MMS’erne er en bevidst visuel strategi, da de sænker skuldrene hos forældre, der i forvejen er anspændte. Tidligere har jeg brugt billederne til blot at vise arbejdssituationer med urolige drenge. Forældrene var glade og lettede over et billede, hvor deres dreng sad med en danskbog eller i gruppearbejde og arbejdede.

I forhold til de sårbare unge handler det for mig om at finde billeder med glæde. De signalerer afslappethed og velvære, og det betyder for hjemmefronten at få decideret ”bevis” for at deres dreng/pige har haft det godt i mindst en situation den dag.

Men hvorfor er det så vigtigt, at forældrene involveres så meget?

Det er det efter min mening, fordi de unge kan mærke den anspændthed, der er i hjemmet omkring ”projekt skole”. Alle vil gerne, at dette skal lykkes, og kan vi ved hjælp af gode tilbagemeldinger til familierne fortælle en ”ny historie” for den unge, så fjerner vi forhåbentlig de spændinger, der er i hjemmet og som alle kan mærke og føle.

Alt dette betyder ikke, at jeg ikke kontakter i tilfælde af konflikter eller problemer. Jeg tror blot på, at de positive felter i højere grad skaber et nyt narrativ for eleven og familien bag.

Læs også:

https://www.folkeskolen.dk/613773/de-ikke-robuste-boern

https://www.folkeskolen.dk/614523/de-saarbare-unge

https://www.folkeskolen.dk/614603/de-saarbare-unge---del-2

https://www.folkeskolen.dk/614654/de-saarbare-unge---del-3

https://www.folkeskolen.dk/614816/de-saarbare-unge---del-5