H.C. Andersen skrev i 1845 sit eventyr om at leve i nuet: Grantræet, der ser livet glide forbi, fordi det hele tiden venter på en bedre morgendag. I dette eventyr beskriver Andersen juletræet med sin pynt, som han har oplevet det på godset Holsteinsborg; blandt andet derfor er stearinlysene på træet røde, hvide og blå - farverne på hertugdømmet Holsteins flag. Dermed er den borgerlige jul introduceret.
Og den får sin traditionsskabende lejlighedssang, da telegrafdirektør Peter Faber i 1848 skriver Højt fra træets grønne top; vistnok til en munter Bellman-drikkevise (Turen går til Nødebo), som året efter erstattes af Hornemanns melodi til forædthedsprægede rundgangstrin. Her får vi dansen, pynten, gaverne, ja, det hele introduceret. Og sangen får siden et tillægsvers om en militærperson, en fendrik, der rimer på Henrik, hvilket ingen i Fabers familie hed. Men militæret skulle med, for julen har altid også haft et politisk anstrøg, jvf. Andersen lys i holstenske farver.
I samme år, 1848, skriver Clement C. Moore A Visit from St. Nicholas, som fortæller familiens børn om den julemand, som udspringer af den katolske helgen Sankt Nikolaus (fra Tyrkiet). Moore var fra en engelsk indvandrerfamilie i USA og gift med en indvandrerkvinde med hollnadsk baggrund. Han forsøgte at få de to hjemlandes traditioner til at smelte sammen i en historie med digte til deres seks børn. Og vi fik introduceret kanen med rensdyr, sokkerne på kaminen, julemanden i skorstenen, gaverne osv. Figuren Santa Claus var skabt - og har levet videre siden; nu blot med rød dragt efter at Coca Cola har eksproprieret ham.
De to litterære bidrag i genren lejlighedsdigtning blev skabt i en tid, hvor nationalfølelsen var for opadgående. En heftig kommercialisering har bidraget til at de traditioner, som de grundlagde, er blevet holdt vedlige i en global konkurrenceverden.
Hav en glædelig (for)jul - tilsat et sundt kritisk blik.
De rette ord til rette tid skaber virkelighed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.