De har jo selv valgt

Luften er tyk af hormoner i en 6. klasse efter juleferien. Der sidder små drenge ved siden af langlemmede væsener, der ved første øjekast kunne forveksles med voksne kvinder, og der sidder nogle unge midt-imellem'er, hvor stemmen knækker, og bumserne blomstrer, og man bare må trøste sig med, at det hele kun er en overgang. Det er i sig selv en udfordring at sørge for, at de lærer noget i løbet af det skoleår, som de også kan huske året efter. Man kan godt bede dem tage stilling til, om de vil i en klasse, hvor de skal knokle og læse ekstra mange lektier, så de bliver godt forberedte til gymnasiet, eller om de hellere vil i en klasse, hvor de kan få lov at bygge lego-robotter. Men det er forældrene og lærerne, der står med ansvaret for, at det valg, de foretager, ikke på nogen måde bliver afgørende for deres fremtid.

Det kan lyde fristende at få en klar opdeling mellem de motiverede og de knap så motiverede elever, så de sidstnævnte ikke ødelægger skoledagen for de førstnævnte. Men masser af fornuftige, velbegavede, sågar intellektuelle, voksne mennesker har været umotiverede, skoletrætte og generelt utjekkede, da de var 13-14 år gamle. Det forhindrede dem ikke i at få en videregående uddannelse, da de blev lidt mere modne, fordi vi de seneste mange år har haft en enhedsskole i Danmark.

Hvis eleverne i enhedsskolen, sådan som regeringens rejsehold anbefaler det, fremover skal deles op på linjer efter 6. klasse, bliver det en stor opgave for skolen og for lærerne at sikre, at elevernes valg ikke lukker nogle døre for dem i det videre uddannelsessystem. De skal både have mulighed for at skifte linje, hvis de finder ud af, at de valgte forkert, og de skal have muligheden for at gå videre i gymnasiet, på teknisk gymnasium - hvad som helst den enkelte har evner for - uanset hvilken linje de vælger. For ellers bliver de valgmuligheder, som skulle skabe motivation og glæde i folkeskolen, til en tilbagevenden til den delte skole.

I Fredericia er der ingen tvivl om de gode intentioner - eleverne skal vælge linje efter, hvad de tænder på, ikke efter hvad de er gode til, som KL-politikeren Jane Findahl udtrykker det. Men ude på skolerne oplever både elever og lærere, at der er linjer, der er mere boglige og lektiekrævende end andre. Det kan hurtigt blive opfattelsen, at der er gymnasieforberedende linjer for de flittige, der vil have ro til at lære noget, og linjer, hvor det først og fremmest handler om at motivere eleverne til at komme i skole næsten hver dag, men hvor man ikke forventer hverken lektielæsning eller en boglig fremtid. Så slipper man for al den der besværlige undervisningsdifferentiering - og de har jo selv valgt det!

Nej - at eleverne selv har valgt linje må aldrig blive en undskyldning for, at der er nogle fremtidsmuligheder, der er lukket for dem. Det er afgørende, at det ikke bare formelt, men også reelt er den samme folkeskole med de samme muligheder for alle elever - uanset hvad de vælger. |

»Hvis eleverne i enhedsskolen, sådan som regeringens rejsehold anbefaler det, fremover skal deles op på linjer efter 6. klasse, bliver det en stor opgave for skolen og for lærerne at sikre, at elevernes valg ikke lukker nogle døre for dem i det videre uddannelsessystem«